Ud fra den solide faglige position begyndte hans universitetskarriere i 1953 med et professorat i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Efter yderligere ni år blev det konsolideret med en kaldelse til et tilsvarende ved Københavns Universitet i 1964.
Han udgav adskillige litteraturteoretiske, værkanalytiske og litteraturhistoriske arbejder. Et indflydelsesrigt teoretisk 'triptykon' er Digtningens teori, Digtning og livssyn ogVurderinger, der udkom i perioden 1958-1961. Bøgerne Den dobbelte eros (1966) og Den store generation (1974) var på forskellig vis periodestudier, mens Georg Brandes (1980) var en portrætbog ud fra en socialt bevidst humanisme.
Med Litteratursociologiske essays (1970) genoptog han feltet fra 1940'erne og gav tidstypisk inspiration og retning til oprettelsen i 1972 af en afdeling for litteratursociologi ved hans institut på Københavns Universitet og for en ny generation af forskere.
Dertil havde Møller Kristensen udgivelses- og redaktionsvirksomhed og stadig interesse for folkebibliotekets og radioens betydning for litteratur, herunder også for børne- og ungdomslitteraturens øgede plads og værdi. Gymnasieundervisningen blev betænkt med en meget anvendt hånd- og oversigtsbog Danmarks litteratur fra oldtiden til nutiden, I-II (1963 og senere, sammen med Mogens Brøndsted), suppleret med tekstudvalg.
Møller Kristensen var en betydelig igangsætter med stor indflydelse. Han havde metodisk bredde og nøgtern rummelighed og var mere samfunds- og samtidsvendt end de fleste af sine danske professorkolleger, og han fik anerkendelse som få andre fagfolk på litteraturområdet i 1900-tallet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.