Mogens Holger Brøndsted
Mogens Brøndsted var en dansk litteraturhistoriker og -formidler, professor i nordisk litteratur ved Odense Universitet 1966-1988.
Brøndsted blev cand.mag. i dansk, latin og græsk i 1945 fra Københavns Universitet, hvorefter han blev dansk lektor ved Oslo Universitet fra 1946 og ved Uppsala Universitet 1950-1957. Derefter havde han en række ansættelser i Danmark, bl.a. ved Københavns Universitet og Det Kongelige Bibliotek.
Brøndsted meriterede sig som litteraturforsker med koncentration omkring 1800-tallet, først med bogen Henrik Hertzes Teater (1946) fulgt op af en udgivelse af forfatterens manuskripter, og dernæst med en idéhistorisk biografi om forfatteren Meïr Goldschmidt (Meïr Goldschmidt, 1965) og en gennemgang af dennes romaner (Goldschmidts fortællerkunst, 1967).
Brøndsteds hovedværk Digtning og skæbne – en studie i æstetisk determination (1958), der analyserede skæbneforestillinger i kunst og litteratur op gennem litteraturhistorien, blev internationalt anerkendt (oversat til tysk i 1989).
Han bidrog til tidens diskussion om den jungiansk inspirerede litteraturanalyse. Han skrev (på tysk) og anmeldte i de kurante litteraturvidenskabelige tidsskifter, herunder Nordica, som han også redigerede fra 1989 til sin død.
Brøndsted initierede i 1953 en meget vigtig fagbibliografisk vejledning (se bibliografi), der fik nye udgaver årtier frem, og har endvidere kyndigt skrevet den største institutionelle fag- og forskningshistorik om dansk/nordisk litteraturhistorie og almen litteraturvidenskab i jubilæumsværket Københavns Universitet 1479-1979 (1979, bind IX,2).
Brøndsted engagerede sig fagligt bredt og udadvendt. Tiden i Norge afsatte både udgivelser med litteratur og bidrag til en sproglære for danskere og en norsk-dansk ordbog, og senere var han hovedredaktør og bidragyder til det fællesskandinaviske oversigtværk Nordens litteratur 1-2 (1972, tysk udgave 1982-1984), fulgt af en antologi Kortprosa i Norden (1984).
Til Politikens Forlags formidling bidrog han med udbredt antologi over dansk nationallyrik (1953 og senere) og et oversigtkapitel til den vigtige håndbogsserie Hvem skrev hvad? (1954). Hos Gyldendal skrev han den udbredte gymnasielærebog Danmarks litteratur (1963, sammen med Sven Møller Kristensen, senere udgaver 1-2, bl.a. uglebog, og utallige oplag) og udgav Henrik Ibsend værk Peer Gynt (1956 og senere) i Dansklærerforeningens regi samt til bidrog til forlagets populære 50-binds bibliotek. Til Gads Forlag var han bidragyder til håndbogen Fremmede digtere i det 20. århundrede 1-2 (1967).
Han bidrog til faglige håndbøger (herunder tyske) samt leksikalske og biografiske opslags- og oversigtsværker, herunder fx Politikens Danmarkshistorie (2. udgave i 1960erne). Tillige udgav han mange vigtige værker af Fr. Paludan-Müller, Christian Winther, Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og Meïr Goldschmidt. Udgivet posthumt blev den skønlitterære antologi Ahasverus. Jødiske elementer i dansk litteratur (2007, ved M. Davidsen).
Brøndsted bedrev ikke aktuel litteraturkritik, men kyndigheden også i samtidens litteratur førte til medlemskab af den danske indstillingskomité til Nordisk Råds litteraturpris i en lang periode 1976-1990.
I 1966 blev Brøndsted den første professor i nordisk litteratur ved det nyoprettede Odense Universitet, og med åbenlys administrativ interesse indgik han i mange faglige sammenhænge som den, der samlede og fordelte – og meget fortsatte ind i hans otium. Han stillede sig generøst til rådighed, tillige med gæsteforelæsninger internationalt og en omfattende foredragsvirksomhed i Danmark (især om H.C. Andersen).
Brøndsted var medlem af mange udvalg og råd, bestyrelser for foreninger og fonde, især i statslige forskningsråd, men også med stor deltagelse i Folkeuniversitetet og Statens Kunstfond. Han var formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 1971-1981, formand for H.C. Andersen-Samfundet 1969-2006 og præsident for International Association af Scandinavian Studies 1980-1982. I 1975 blev han optaget i Det Danske Akademi, hvis bibliotek han ordnede, og i 1978 af Videnskabernes Selskab, ligesom han langvarigt var medlem af to svenske universitetsvidenskabelige selskaber.
Han ydede en stor indsats for det nye Odense Universitet – var dets første valgte rektor 1966-1971, og havde engagement i foreningslivet i Odense og i Fyns kulturelle tradition.
Brøndsted var en vidtspændende og traditionsbevidst ekspert i dansk romantik og guldalderperioden, og en stor kender af norsk og svensk litteratur. Han var næppe den i medierne mest kendte litteraturprofessor, men overalt i fagmiljøer var han afholdt og højt værdsat for flid og overblik, rummelighed og formidlingsevne.
Brøndsted blev æresdoktor ved Uppsala Universitet i 1969, og til 60-årsdagen udfærdigede kolleger et festskrift Nordisk litteratur – en bog til Brøndsted (1978).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.