Antologi, en samling af digte, kortere litterære prosastykker eller eksempler på filosofiske og fagvidenskabelige tekster.

Faktaboks

Etymologi
Ordet antologi kommer af græsk anthologia 'blomstersamling', af anthos 'blomst' og -logi 'samling', afledn. af legein 'samle'.

Læsebøger og salmebøger er antologier, men en antologi kan også gennem sit udvalg karakterisere et idégrundlag eller et formsprog, som er fælles for en gruppe forfattere i en bestemt periode.

Dette gælder bl.a. romantikkens nationallitterære antologier, fx Friedrich Schillers Anthologie auf das Jahr 1782. Antologier er en vigtig litteraturhistorisk kilde til forståelse af tidsånd og læserpublikum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig