Stigs Bjergby Kirke

Kirkegården, som er udvidet i 1800-tallet, omgivet af en mur af umalede, kløvede kampesten fra 1856. Der er to sideordnede indgange med køreport fra henholdsvis vest og syd. På kirkegården er et nygotisk ligkapel fra 1856.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Stigs Bjergby Kirke afviger orienteringen en del mod nord. Kirken står hvidkalket med undtagelse af tårnet og trappehuset, som er i blank mur med synlige teglsten.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført i marksten og frådsten. Hertil er i senmiddelalderen føjet tre tilbygninger i munkesten. De er et våbenhus i syd, et kapel i nord samt et tårn i vest. Ved kirkens gennemgribende restaurering i 1864-1865 opførte man et sakristi ved korets østgavl, og tårnet fik trappehus på sydsiden.

De ældste bevarede bygningsdele er skibet og koret fra tiden omkring år 1200. I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er syddøren i brug, men den er helt fornyet i 1864-1865. Korets oprindelige nordvindue er tilmuret, men anes udvendig i murværket. Skibet har oprindelig haft to vinduer i hver langmur. Heraf står et tilmuret, mens de øvrige angiveligt er slugt af de nyere vinduer. Taggavlene har gotisk dekoration af trappeformede kamtakker.

Våbenhuset er opført i 1400-tallets anden halvdel. Taggavlen har gotiske dekorationer af kamtakker, savskifte, hvor teglstenene ligger med hjørnet udad, og højblændinger, dvs. høje murnicher.

Nordkapellet er opført i 1500-tallets første årtier. Også her er prydes taggavlen af gotiske kamtakker og spidse højblændinger.

Tårnet er opført af munkesten og marksten. Her stammer kamtakker og blændinger fra 1864-1865. Indtil da var gavlene glatte og uden kamtakker.

I 1864-1865 restaurerede man kirken. Ved tårnets sydside tilføjede man et trappehus af små teglsten, og man forlængede koret med et polygonalt sakristi, der minder om en apsis. Desuden fik samtlige dele af kirken store, spidsbuede vinduer.

I det indre står rummet hvidkalket med murede, krydshvælvede lofter. Det bærer dog tydeligt præg af restaureringen, hvor man opsatte ribber og buer i røde sten. Korets og skibets hvælv er angiveligt fra perioden 1350-1450. Tårnrummet overdækkes af et hvælv, der er samtidigt med tilbygningens opførelse.

Indvendig omfattede fornyelsen i 1864-1865 opmuring af spidsbuede kor- og tårnbuer. Hvælvene blev desuden overtrukket og afrettet med cementpuds, og en række detaljer blev enten stærkt ændret eller tilføjet. I kor, skib, tårnrum og våbenhus lagdes tillige de mønstermurede gulve.

Ud over en romansk døbefont af granit er det eneste stykke inventar fra middelalderen korbuekrucifikset. Krucifikset fra omkring år 1250 er naglet til et nyt korstræ. Det er ophængt på skibets nordvæg.

Den tidligere altertavle består af en nygotisk ramme fra 1865 med et maleri af Jesus i templet. Det er udført af Edvard Lehmann og hænger nu på nordkapellets østvæg.

Døbefonten er af granit, og den er fra 1865.

Prædikestolen er fra 1865. Den er nygotisk som stolestaderne fra samme år.

Altertavlen er et maleri fra 1925 i en samtidig ramme. Billedet forestiller den gode hyrde og er kopieret af Troels Trier (1879-1962) efter et maleri af Niels Skovgaard (1858-1938).

Indsat i korets nordvæg er en gravsten fra 1637. Den har et T-formet kors med en (kobber)slange.

Næsten helt skjult af altret ligger i korets gulv en gravsten fra 1749. Den er over Christian Teilmann.

På vestvæggen i det søndre våbenhus findes en gravsten fra 1769 over Johan Hendrich Neergaard. På stenens øvre del ses et reliefhugget krucifiks. Ved dets fod ligger en stav, og på den anden side af en knælende mand (afdøde) står en krukke (den gode hyrdes attribut, hvilket er et særligt kendetegn), og bag manden symboliserer en palme Paradis.

I østvæggen i det søndre våbenhus er indmuret en gravsten fra 1774 over Poul Christensen Neergaard.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Stigs Bjergby Kirke på sogn.dk