Faktaboks

Stepping Kirke
Sogn
Stepping Sogn
Provsti
Kolding Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Kolding Kommune

Stepping Kirke er en sognekirke, som ligger i den nordøstlige udkant af Stepping, knap 8 km vest for Christiansfeld.

Kirkegård

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod øst og sydøst. Rundt om kirkegårdens ældre del er der mure af kløvede kampesten, mens de yngre dele er indhegnet af et stenbesat jorddige. Mod nord findes der en køreport med et sæt fodgængerlåger. Fra vest er der adgang fra parkeringspladsen via en trappe, der fører op til en låge.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor og et skib, som er bygget af granitkvadre. Hertil kommer fire tilbygninger fra sengotisk tid: våbenhuset mod syd, en forlængelse af skibet mod vest og et tårn i øst, hvortil der er tilføjet et sakristi mod nord. På landsplan er tårnets placering mod øst ret usædvanlig, men ses i et par andre kirker på egnen.

I kirkens ældste dele, dvs. koret og skibet, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. På ydersiden af skibets nordside kan man fx se de tilmurede rester af to små oprindelige vinduer, ligesom de tilmurede rester af kirkens gamle norddør ses under det andet vindue fra vest. Som alle andre middelalderkirker havde Stepping Kirke oprindelig to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Syddøren blev udvidet i 1907, men står ellers, hvor den altid har stået. Billedstenen over døren til våbenhuset stammer også oprindelig fra syddøren, men blev flyttet til våbenhusdøren i 1935.

Rækkefølgen på de mange gotiske tilbygninger er usikker, men våbenhuset er muligvis ældst. Som med alle de andre gotiske tilbygninger er det af munkesten. Indvendig ses i hver flankemur to oprindelig fladbuede nicher, mens døren er udvidet i nyere tid.

Tårnet øst for det romanske kor blev helt fra første færd tænkt med en dobbeltfunktion, hvor tårnrummet kunne fungere som en udvidelse af koret. Derfor blev den oprindelige korbue mellem koret og skibet rykket østpå, så den nu forbinder tårnrummet med det romanske kor, mens der mellem koret og skibet blev opført en spids bue i stedet. Via et yngre trappehus på tårnets sydside er der adgang til de øvre etager. Øverst har tårnet et halvvalmet tag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med korsformede og runde blændinger, dvs. dekorative murnicher, samt med dobbelte savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Sakristiet nord for tårnet er udvendig udsmykket med en gavl med ni høje blændinger og et tilsvarende antal trappeformede kamtakker. Indvendig ses to skabsnicher samt en nu tilmuret middelalderlig kamin.

Forlængelsen af skibet mod vest er nok fra 1500-tallet, men er præget af senere skalmuring, dvs. murlag der er sat uden på det oprindelige murværk.

Tagværkerne er alle af egetræ og har rødder i middelalderen, idet de romanske tagværker er noget påvirkede af senere istandsættelser, især den fra 1897.

Indvendig præges kirkerummet særlig af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, det gule teglstensgulv og af det farveafstemte historiske inventar.

Inventar og gravminder

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er mestendels uden udsmykning, kun med halvcirkelformede relieffer på foden.

I kirken findes også en senromansk krucifiksfigur, som er fra omkring 1250.

Det murede alterbord i tårnrummet er sandsynligvis samtidigt med selve tårnet.

Prædikestolen i ungrenæssancestil er fra 1558 og er den ældste bevarede prædikestol i Sønderjylland. Den er opbygget af fem fag, som er udsmykket med forgyldte udskæringer af blade og blomster, der står i flot kontrast til den ellers sorte bemaling.

På alterbordet står altertavlen, som er i højrenæssancestil og stammer fra 1612. Tavlen er udsmykket med adskillige malerier, de fleste samtidige med tavlen. Det centrale forestiller den sidste nadver, mens de to sidemalerier viser forskellige versioner af Kristus på korset. Det nederste maleri er fra 1873 og forestiller fortællingen om den barmhjertige samaritaner.

Kirkens bænke er i nygotisk stil og stammer fra 1871.

Af historiske gravminder kan nævnes tre gravsten fra hhv. 1788, 1809 og 1817, som findes på kirkegården.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig