Stenmagle Kirke

Koret og skibet er bevaret fra romansk tid. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er syddøren endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er forsvundet, da man opførte nordkapellet.

I den romanske kirke var der ligeledes et vindue mod øst og et mod nord i koret. Skibet har derimod haft tre vinduer i hver af langmur. Hullerne efter de romanske vinduer er kun delvist bevaret.

I den gotiske periode har korets og skibets østlige gavle fået deres trappeformede kamtakker.

Nedenfor beskrives tilbygninger i den rækkefølge, de blev opført i.

Tårnet har til alle sider under taget tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Både våbenhuset og sakristiet har på taggavlene dekorationer af samme type som tårnet. Dog er våbenhusets fladbuede dør fra 1862. Sakristiets murværk er yderligere prydet af sortbrændte teglsten, som er lagt i rudemønster. Det er en form for gotisk murdekoration, der findes i andre middelalderlige bygninger.

I 1894 opførte man det nuværende nordkapel. Det er historicistisk og opført i middelalderlig stil efter tegning af arkitekt Frederik Carl Christian Hansen (1858-1923).

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af lofternes murede, gotiske krydshvælv.

Prædikestolen fra 1606 er udført i højrenæssancestil. Den har i fagene arkader med malerier af de fire evangelister fra slutningen af 1600-tallet. På hjørnerne er der fremspringende, kannelerede afhøvlede knægte.

Døbefonten fra midten af 1600-tallet er bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har nederst en sekskantet fod, og herover er der et firkantet skaft med flade nicher, hvori der står statuetter af evangelisterne. Herover er der en sekskantet kumme med flammelister. Døbefonten svarer således til fonten i Pedersborg.

Altertavlen er et maleri, som forestiller mødet mellem Maria og Elisabeth fra 1865. Det er signeret ’Chr. Dalsgaard’. Maleriet sidder i en samtidig, nygotisk ramme.

Opstillet ved korets nordvæg er der en gravsten fra 1629. Den har i hjørnerne relieffer, der repræsenterer tro, håb, retfærdighed og styrke. Foroven er der et relief af opstandelsen, i midten to afdøde præster flankerende en indskrifttavle og forneden to nøgne figurer med timeglas og blomst.

Under nordkapellet fandt man desuden i 1894 en kampestensgrav fra den ældre middelalder.