Sorterup Kirke

Sorterup Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Sorterup er kirken opført i rå og kløvet kampesten med tilhuggede kvadre i bygningens hjørner.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. I dag er syddøren endnu i brug, mens norddøren er tilmuret. Tre af kirkens oprindelige vinduer kan endnu ses som tilmuringer. Indvendigt i korets østvæg er der, til højre for alteret, en niche.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

I Sorterup Kirke opførte man i 1400-tallet en korforlængelse, og på korets østgavl er der gotiske detaljer i form af højblændinger, dvs. murnicher. Ud over munkesten er der også genanvendte kampesten i korforlængelsen. Sakristiet blev opført nogenlunde samtidig på korets nordside. Sakristiets nordlige del er dog en nyere tilføjelse fra 1850, hvor sakristiets størrelse blev næsten fordoblet. I løbet af 1800-tallet blev sakristiet indrettet som gravkapel for familien på Store Frederikslund. Som sådan forblev det indtil 1953, hvorefter det blev indrettet som ligkapel for sognet.

Våbenhuset, som også er middelalderligt, er omdannet i nyere tid og har ikke længere sin oprindelige gavl. Tårnet har derimod bevaret sine gotiske gavle med trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger både mod øst og vest. Efter tårnets opførelse, men endnu i middelalderen, blev et trappehus opført på sydsiden.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Den udgøres af en firkantet fod og en rund kumme, hvorpå der foroven er udhugget en kraftig tovsnoning som dekoration.

Kirkens prædikestol stol er udført i senrenæssancestil, omkring år 1630. Typisk for perioden består stolens kurv af fem fag, som er adskilt af søjler. På fagenes storfelter er der indsat relieffer med evangelisterne og Kristus. Trappepanelet er fra samme tid som prædikestolen.

I tårnet hænger der to klokker, hvoraf den ene er fra 1593, dateret ved indskrift. Den anden klokke er fra 1854. De to klokker hænger i en klokkestol af eg fra 1593.

Sorterup Kirke har, som mange andre danske kirker, gennemgået større forandringer i løbet af 1800- og 1900-tallet. Mest markant er altertavlen fra 1800-tallet, som består af en kraftig ramme med trekantet topfelt og i midten et usigneret maleri. Maleriet flankeres på begge sider af søjler. Kirkebænkene er fra 1928. Vægpanelerne i kirken er genbrug af døre fra et ældre stoleværk, dvs. kirkebænke.

Sorterup Kirkes gravminder udgøres af to epitafier, dvs. mindetavler, og en gravsten. Ældst er epitafiet over to præster (og en hustru til dem begge), udført i midten af 1600-tallet. Epitafiet består af en fint udskåret ramme i bruskbarok stil, dvs. med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter, som omkranser et maleri af de afdøde knælende foran den korsfæstede.

Kirkens andet epitafium er fra 1751, udført af kalksten og marmor med figurer og en skrifttavle.

En gravsten fra omkring år 1821 er placeret foran våbenhuset. Den fungerer som trinsten og er derfor meget slidt.