Slangerup Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod vest, er omgivet af murstens- og kampestensmure, mens det yngste afsnit mod vest er omgivet af levende hegn. Kirkegården har adskillige adgangsveje, herunder en muret portal og en moderne køreport mod syd, en muret portal mod sydøst, en muret portal med køreport og fodgængerlåge mod nord og en låge til materielgården mod nordvest. Nord for kirkegården fandtes tidligere en latinskole, ligesom der fandtes et kalkhus som blev nedrevet i 1746. Vest for tårnet står et ligkapel fra 1906 i nyromansk stil.

Den nuværende Slangerup Kirke er ikke den første på sin plads, men blev tværtimod opført i 1586-1588 til erstatning for en ældre og noget mindre kirke. Den eneste undtagelse er tårnet, som blev opført i 1400-tallet og altså blev genbrugt i den nye kirke.

Kirken består af et middelalderligt tårn og et fem fag langt, overhvælvet langhus med tresidet korafslutning mod øst samt et samtidigt våbenhus mod syd.

Tårnet er som nævnt kirkens ældste del og er opført af munkesten. Det nederste stokværk, altså etage, er udsmykket med kridstensbånd og har indvendigt tre spareblændinger, som er en slags murnicher, der både er dekorative, men også sparede byggemateriale. Ved nybygningen af kirken i 1586-1588 blev etagefordelingen i tårnet ændret, ligesom det øverste stokværk stammer fra denne periode. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som har trappeformede kamtakker og en etagedelt blændingsdekoration. I hvert verdenshjørne er der to glamhuller, hvorfra klokkernes lyd kan undslippe, hver flankeret af to rundbuede blændinger.

Langhuset er opdelt i fem nogenlunde ensartede fag, opdelt af støttepiller, og er bygget af store røde mursten. Kirkens høje vinduer stammer fra opførelsen, og flere af dem har glasmalede våbenskjolde fra perioden 1588-1601. Døren til våbenhuset er den eneste oprindelige dør, mens præstedøren mod øst er indsat senere. Langhuset afsluttes mod øst af det polygonale kor, som kun er adskilt fra skibet af et gitter, og er udsmykket med en renæssancepræget gavl med talrige blændinger.

Våbenhuset blev bygget samtidigt med langhuset, hvilket ses i de mange identiske detaljer, herunder taggesimsen, de rundbuede blændinger i væggene og det krydshvælvede loft.

Indvendigt præges det store kirkerum af sine høje, hvælvede lofter og hvidkalkede vægge. Der er krydshvælvede lofter i de fire vestligste fag af langhuset, i våbenhuset og i tårnrummet, mens korpolygonen har et seksdelt hvælv.

I kirken findes der på skibets vestvæg to kalkmalede indskrifter. Den ældste er fra 1588 og fortæller om bygmesteren, mens den yngste fra 1668 fortæller om et nu forsvundet kors.

Kirken er rig på gammelt inventar, hvoraf en del stammer fra den ældre kirke, mens andet formentlig er overført fra den tidligere klosterkirke i byen, som sandsynligvis blev revet ned i 1588.

Blandt de ældste inventarstykker er den romanske døbefont af granit, som er i helt enkel stil uden dekoration. Den er i dag ikke i brug.

I kirken findes også et sengotisk korbuekrucifiks fra anden halvdel af 1400-tallet af samme type som krucifikserne i Vejby Kirke og Dråby Kirke.

Hertil findes et andet, mindre krucifiks fra 1500-tallets sidste halvdel.

Alterbordet er muret af teglsten med en nyere fyrretræsplade øverst.

Fra omkring år 1600 stammer kirkens korgitter mellem koret og skibet. Det er udsmykket med doriske søjler og figurer.

Prædikestolen er fra 1606 og har samme opbygning som prædikestolen i Blistrup Kirke. Stolens storfelter er udsmykket med evangelistfigurer med deres navne indskåret nedenfor.

Ovenpå alterbordet står altertavlen, som er fra 1611. Det centrale motiv er en udskåret Golgatascene fra en ældre, gotisk altertavle fra perioden 1450-1475. Tavlen er rigt udsmykket, bl.a. noget usædvanligt med dobbelte englehoveder, hvilket sætter den i forbindelse med et epitafium (en mindetavle) i Sankt Olai Kirke i Helsingør og altertavlen i Jørlunde Kirke.

Den anden af kirkens to døbefonte er fra omkring 1675 og er af en noget usædvanlig udformning, lavet i eg og dekoreret med havfruelignende væsener.

I kirken findes syv epitafier (dvs. mindetavler uden umiddelbar tilknytning til en grav) fra perioden 1615-1728. Hertil findes i kirkens gulv 14 rækker gravsten fra perioden 1558-1671, ligesom der under gulvet i koret findes tre krypter med adskillige begravelser.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Slangerup Kirke på sogn.dk