Over Dråby Kirke

Dråby Kirke er næppe den første på sin plads, da der i 1971 blev udgravet en grav under korets østgavl, der må være gravet før kirkens opførelse. Dette kunne tyde på, at der tidligere har ligget en trækirke.

Kirken består af et romansk kor og skib fra 1100-tallet, opført i rå og kløvede marksten, et sakristi og en vestforlængelse fra 1400-tallet, et efterreformatorisk tårn, en tilbygning mod nord fra 1721 og et våbenhus fra 1778.

Af oprindelige detaljer i den romanske bygning er bl.a. korets øst- og nordvindue delvist bevaret, ligesom skibets vestre sydvindue. Den oprindelige norddør i skibet spores også stadig, mens syddøren stadig er i brug om end i udvidet form. Den oprindelige korbue, som forbinder koret med skibet, er kun bevaret allerøverst, da den senere er blevet ombygget til en særegen trekløverform.

I 1400-tallet blev skibet forlænget mod vest med en bygningsdel bygget af munkesten og med bælter af genanvendte frådsten mod nord.

Fra samme periode stammer sakristiet, som ligger nord for koret og ligesom vestforlængelsen er af munkesten. Udvendigt har bygningen en gavl med kamtakker, som er udsmykket med syv høje blændinger. Langs sakristiets nordvæg og en del af østvæggen findes en muret bænk.

Det smalle tårn er sandsynligvis fra perioden 1650-1675 men er siden flere gange istandsat. Det er opført af store røde sten og hviler til dels på vestforlængelsens vestgavl. Oprindeligt var der adgang til de øvre stokværk (etager) gennem et trappeskur på sydsiden af tårnet, men siden 1827 har der været adgang gennem våbenhuset. Øverst krones tårnet af et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med trappeformede kamtakker.

Den nordre tilbygning er fra 1721 og er opført i små røde mursten. Den anseelige korsarmsbygning kom til at danne model for flere lignende tilbygninger på kirker i området.

Våbenhuset er fra 1778-1779 og er af munkesten men med påfaldende spinkle mure. Taggavlen er fra 1821-1827, hvor den blev opført som en kopi af den tidligere gavl, som var styrtet sammen. Våbenhuset trådte i stedet for et ældre våbenhus af bindingsværk.

Kirkens tagværk stammer hovedsageligt fra 1821-1827, hvor det oprindelige, forfaldne tagværk blev udskiftet.

Indvendigt præges kirken af sine hvælvede lofter, hvoraf skibets er fra 1300-tallet, udsmykket med kalkmalerier, og sine hvidtede vægge.

Dråby Kirke er rigt udsmykket med kalkmalerier, som er udført af et ukendt værksted samt Isefjordværkstedet. De findes i koret og skibet og dateres til perioden 1460-1525. De meget rige kalkmalerier forestiller scener fra det gamle og nye testamente, hvoraf særligt Skabelsesberetningen, Jesu barndomshistorie, Kristi lidelseshistorie samt legenden om Sankt Laurentius er nævneværdige.

De afbildede personer er Gud, Adam, Eva, Lilith (Adams første hustru), Abel, Kain, apostlen Paulus, den romerske kejser Decius, Laurentius (Helgen, ærkediakon), Sixtus II (Helgen, pave), martyren Hippolytus, kong Balthazar, kong Caspar, Jesus, Maria, kong Melchior, Josef, ærkeenglen Gabriel, apostlen Johannes m.fl. Desuden ses fabelvæsener og fantasivæsener, djævle indskrifter, engle, dyr, bomærker, indvielseskors og moraliteter, fabler og talemåder.

Tilsammen udgør de en kulturarv, der gør, at de betegnes som særdeles bevaringsværdige. Foruden de egentlige fortællinger er der også mange ornamentale detaljer, som forestiller planter og ranker, stjerne, kors, cirkler, firkanter, romber og trekanter.

Kirkens inventar er alt sammen fra efter reformationen med undtagelse af korbuekrucifikset, som er fra 1400-tallet.

Det ældste inventarstykke er, som nævnt, det gotiske korbuekrucifiks, som er ophængt på et korstræ fra 1250-1300.

Altertavlen er fra omkring 1630 og svarer i sin opbygning til tavlen i Gerlev Kirke. Øverst ses Christian 4.s kronede monogram, og på storstykket ses et maleri, som forestiller nadveren.

Prædikestolen er ligesom altertavlen fra omkring 1630 og er nok fremstillet på samme værksted. Den er opbygget af fire fag som adskilles af hermer, der forestiller apostlene – dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle. I storfelternes arkader ses evangelisterne Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.

Alterbordet er fra 1776 og er muret men på tre sider dækket af et træpanel.

Døbefonten er fra 1831 og af lysegrå sandsten. Indtil 1943 var den malet så den lignede marmor.

• folkekirken
• kirke

• Danmarks Kirker
• Sognets hjemmeside