Faktaboks

Skt. Nikolaj Kirke

Bogense Kirke

Skt. Nikolaj Kirke er i sin grundform en romansk landsbykirke, der ligesom mange andre af de romanske kirker, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i senmiddelalderen og 1800-tallet, hvor en del af kirkens om- og tilbygninger kommer til. Kirken har, noget usædvanligt, et tårn bygget på koret, dvs. mod øst, hvor den middelalderlige skik ellers er at have tårnet mod vest.

Kirken ligger i Bogense, nordvest for bykernen mellem torvet i syd og havet i nord, og er med sin kystnære beliggenhed, som navnet antyder, viet til de søfarendes helgen, Sankt Nikolaj.

Kirkebygning

Kirken består af kor og skib fra romansk tid, perioden ca. 1050-1275. Senere i middelalderen, i gotisk tid, blev skibet forlænget mod vest, et tårn blev bygget, lidt utraditionelt, på korets østende. Herefter blev kirken udstyret med korsarme mod nord og syd, således at kirkens grundplan danner et kors.

Også efter middelalderen blev kirkebygningen forandret. I løbet af 1800- og 1900-tallet blev tårnet forhøjet og fik et trappehus, det middelalderlige våbenhus blev erstattet af et nyere, og kirkens nordre korsarm får bygget et kapel på.

I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl med undtagelse af tårn og tilhørende trappehus, som har sorttjæret spåntag.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Skt. Nikolaj Kirke, hvor de ældste dele er bygget af kampesten. Både kor og skib har haft flade trælofter og får først senere i middelalderen isat hvælv. Den romanske kirke har mod vest haft et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri, som muligvis har fungeret som herskabspulpitur – dette står dog ikke længere.

De gotiske tilbygninger

Tårnet blev opført øst for koret omkring midten af 1400-tallet. Den alternative placering kan ved Skt. Nikolaj Kirke måske forklares med, at grunden vest for skibet ville være uegnet til byggeri af den størrelse pga. en meget kort afstand til en stejl skrænt. Tårnet er lige så bredt som koret, og blev opført med tre stokværk, dvs. etager. Tårnet er bygget med gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

Tårnrummet er udstyret med krydshvælv og har haft et vindue til alle frie sider, og det har sandsynligvis også haft til formål at belyse og iscenesætte en alteropsætning i koret. I 1760 forhøjes tårnet, og får et nyt klokkestokværk, som i lighed med det ældre har to glamhuller mod hvert verdenshjørne. Tårnet blev udstyret med et ottekantet spir, som har fungeret som et vigtigt sømærke, siden det blev rejst.

Søndre korsarms kapel blev bygget i slutningen af 1400-tallet og er ligeledes bygget primært i munkesten. Rummet er sat i forbindelse med skibet via en spidsbuet arkade, og det fik først hvælv i renæssancen. Tilbygningens gavl er udsmykket med detaljerede blændingsdekorationer, dvs. murede nicher, og trappeformede kamtakker – et typisk træk ved den gotiske arkitektur.

Nordre korsarm blev bygget næsten samtidig med den søndre og er sluttet til skibet via en bred dobbeltarkade. Tilbygningen har i løbet af 1800-tallet fået påsat flere kraftige murpiller for at forhindre hvælvets begyndende ustabilitet. Bygningens gavl er ligeledes udsmykket med trappeformede kamtakker og en kompliceret, etagedelt dekoration af blændinger.

Kirkens indre

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de krydshvælvede lofter. De nuværende fladrundbuede vinduer stammer fra 1800-tallet i et forsøg på at gøre kirken lysere. Den havde hidtil bevaret sine snævre romanske lysåbninger.

Kirkerummets indretning præges af de åbne kirkebænke i lysegrå og blå bemaling fra kirkens hovedrestaurering i 1913-1915.

Inventar i Skt. Nikolaj Kirke

Inventaret i Skt. Nikolaj Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.

Romansk døbefont

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af rødlig granit. Den terningformede fods fire sider er udsmykket med liljeornamenter, mens der langs hjørnerne løber en tovsnoning afbrudt af maskehoveder. Kummen er vandret delt på midten af en smalt, profileret bånd, og har nederst liljesmykkede arkader og øverst kraftige akantusrænker.

Korbuekrucifiks fra senmiddelalderen

Korbuekrucifikset der, som navnet antyder, tidligere har haft sin oprindelige plads i korbuen mellem kor og skib, blev i 1819 flyttet til søndre korsarm, hvor det stadig hænger i dag på østvæggen. Krucifikset er pyntet med udskårne, ornamentale blade langs kanten, og korsarmene afsluttes af endeplader med evangelistsymboler og fremstår med den oprindelige bemaling, som blev afdækket i 1981.

Inventar fra renæssancen

Kirkens altertavle er fra 1588 og med et nyere maleri isat. Den har topstykke med trekantgavl og sidevinger samt indskrifter fra både Det Nye og Det Gamle Testamente. Midterfeltet er tredelt af korinthiske halvsøjler og indrammes af akantusdekorerede sidevinger. Tavlens bemaling er fra 1989 men efterligner den oprindelige med italienskrød som grundfarve og udbredt brug af guld og okker til detaljerne.

Prædikestolen er udført i 1604 i højrenæssancestil. Dens enkelte fag adskilles af søjler med bustefremstillinger. Arkaderne indrammer scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente, bl.a. syndefaldet, bebudelsen og hyrdernes tilbedelse. Prædikestolen har bemaling fra 1994, som er holdt i røde og blå farver med detaljer i guld og grøn.

Inventar fra historicismen

Altermaleriet forestillende Kristus i Getsemane er udført i 1824. Det viser den knælende Kristus med foldede hænder og himmelvendt blik. Kirkebænkene er udført i skønvirkestil og er fra 1915 med enkelte genanvendte for- og bagplader fra ældre kirkebænke fra 1600-tallet.

Gravminder

Kirken råder over en lang række af bevarede gravminder – de fleste fra perioden 1500-1650. Et mindesmærke i barokstil fra 1647 er i dag ophængt på korbuens nordlige del og indeholder et maleri af Kristus på korset flankeret af Maria og Johannes. Den er opsat af Niels Jensen, præst ved Sankt Knuds Kirke i Odense.

På en fri pille i søndre korsarm er en sort kalksten sat over Margrete, Niels Bangs datter, i 1583. Hun vises som et opretstillet svøbelsesbarn med kyse om hovedet.

I søndre korsarms vestvæg er opsat en gravsten fra omkring 1550 over Claus Eriksen og hustru Maren Bangsdatter. Den er rigt udsmykket med våbenskjold og planteornamentik. Flere lignende gravsten fra samme periode er opsat i kirkens korsarme.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig