Skovby Kirke (Nordfyns Kommune)

I romansk tid blev mange kirker opført i natursten. Dette gælder også i Skovby Kirke, hvor de ældste dele er bygget af kvader- og kampesten. Kirken har fra tidligste tid været en forholdsvis stor landsbykirke. Bygningens oprindelige grundplan følger den traditionelle romanske grundplan med et skib og et lidt smallere kor med apsis mod øst. Kirken er bygget med flade trælofter, som først efter middelalderen blev omdannet til hvælv.

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten. Den første ombygning af kirken skete, da skibet blev forlænget mod vest. I dag ses denne tilbygning markeret i det indre kirkerum via en rundbuet arkade. Forlængelsens indre dækkes af et samtidigt krydshvælv.

Kapellet, opført omkring år 1520, østligst på skibets nordside, er udover munkesten, opført i genanvendte kvadre fra den romanske kirke. Bygningens facader og trappeformede gavl med kamtakker er dekoreret med murblændinger i form af murede nicher – et typisk træk ved gotisk arkitektur. Indvendigt forbindes kapellet til skibet via en let spidsbuet arkade og rummet overdækkes af et krydshvælv.

Våbenhuset på kirkens sydside er indvendigt fladloftet. Bygningens sydfacade prydes af fire langstrakte murblændinger og en trappeformet gavl med kamtakker. Tårnet mod vest står med tre stokværk, dvs. etager, og har ligeledes kamtakkede gavle mod øst og vest. Alle sider er udstyret med parvise glamhuller, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Det fladloftede tårnrum fungerer i dag som ligkapel.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som for både skibets og korets vedkommende først kom til umiddelbart efter middelalderen. Kirkens store, rundbuede vinduer med smedejernsrammer stammer fra sidst i 1800-tallet.

Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke og prædikestol, er farvesat under en hovedistandsættelse af kirken i 1971-1975. Farveholdningen er lysegrå med lysegrønne og forgyldte detaljer, mens koret domineres af den mørklakerede egetræsaltertavle.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med akantusbladranker og løverelieffer, og typen er beslægtet med andre døbefonte i fynske kirker.

Det murede alterbord er også fra middelalderen. I 1820 fandt man i bordet et lille relikviegemme, som indeholdt to knoglestykker, et læderstykker og fire fragmenter af pergamentstrimler med latinske indskrifter. Disse genstande har repræsenteret forskellige helgener. Alterbordet er dækket af en forside fra 1510-1520 med et treenighedsmaleri.

Den senbarokke prædikestol har udskårne figurer af evangelisterne og Kristus. Den er dekoreret med snosøjler, kvindehoveder, bevingede englehoveder og drueklaser med blade.

Kirkens altertavle fra 1959 forestiller korsnedtagelsen og er udført af Kaj Louis Jensen (1906-1974). Den er lavet som en kombination af relief og skulptur og er delvist bemalet.

Tre portrætter af Danmarks store salmedigtere, Thomas Kingo, Hans Adolph Brorson og N.F.S. Grundtvig, er skænket til kirken i 1921 og er malet af Stefan Viggo Petersen. De er ophængt i kapellet.