Skellerup Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Skellerup er kirken opført i teglsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Hver af skibets langmure har haft små romanske vinduer.

Både korets og skibets østlige gavle er glatte. Her ses kun på skibets gavl kamtakker, der er blevet sat på i den gotiske periode.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode opførte man tårnet ud for skibets vestlige gavl. Det har under taget fladbuede glamhuller til klokkernes lyd og på taggavlene kamtakker og dekorationer af blændinger.

Våbenhuset er ligeledes fra den sengotiske periode, og det er øverst på sidemurene smykket med savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Gavlen har blændinger, og på kammen er der små tinder i top og bund.

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. I tårnrummet er der dog et ottedelt hvælv. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en mindre tovsnoning, og ved overgangen til foden er der en kraftig tovsnoning.

Altertavlen fra omkring år 1480 er sengotisk i stil. Den har i det midterste felt figurer af Sankt Peter, Jomfru Maria, Sankt Katharina og evangelisten Johannes. I fløjene står de 12 apostle.

Prædikestolen fra 1597 er udført i den sene renæssance i en noget grov udførelse. Den har i fagene arkader med relieffer med bibelske motiver, heriblandt Syndefaldet. På hjørnerne er der klaser af søjler og pilastre, dvs. halvsøjler.

Døbefonten fra 1666 er udført i barok stil. Den er formet som et ottekantet timeglas, og på fladerne af foden har den malerier med bibelske motiver.

I kirken hænger der et krucifiks fra slutningen af 1600-tallet. Her er Kristus fremstillet som en bemærkelsesværdigt muskuløs herre.

Der er i kirken bevaret fem gravsten fra 1600- og 1700-tallet.