Sindal Gamle Kirke

I romansk tid blev langt de fleste kirker opført af natursten. Dette gælder også i Sindal Gamle Kirke, hvor koret, som er den ældste del, blev opført af granitkvadre. Skibet er primært opført af munkesten, altså store middelalderlige mursten, og kan derfor være en anelse yngre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der kun bevaret enkelte detaljer. I koret er der bevaret en gammel vinduesoverlægger, som i dag er genbrugt i et vindue til gravkælderen under koret. Også korbuen står uændret siden opførelsen. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende, men disse er i dag helt forsvundet. I skibets murværk gemmer sig også fire oprindelige vinduer, men disse er i dag tilmurede og svære at få øje på.

Kirkens tilbygninger tæller våbenhuset og skibets vestende, hvoraf sidstnævnte i sengotisk tid blev opført i en blanding af kampesten og munkesten. Samtidigt fik skibets vestgavl sine karakteristiske kamtakker, som udgør ni i alt. På et ukendt tidspunkt blev det nødvendigt at understøtte korets østmur, hvorfor kirken i dag står med to svære støttepiller opad denne.

Indvendigt er kirkerummet præget af samspillet mellem det blåmalede loft og de tilsvarende farvesatte kirkebænke, som sammen med de hvidkalkede vægge giver kirkerummet et roligt indtryk.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er ganske enkelt udsmykket med en rundstav, dvs. et profileret bånd, langs kummens munding.

Fra romansk tid stammer også en udhulet kvader, som ligger ved våbenhuset. Denne sten er med al sandsynlighed en del af det romanske alterbord, hvor udhulingen blev brugt til at gemme nu for længst forsvundne relikvier.

Altertavlen er et forholdsvis enkelt og elegant stykke renæssancearbejde, som centralt er udsmykket med et maleri af den korsfæstede Kristus.

Kirkens prædikestol er fra omkring år 1600 og er udsmykket med en række våbenskjolde.

Flere af våbenskjoldene genfindes på de samtidige herskabsstole, som i dag står bagerst i kirkerummet. Traditionelt var disse stole forbeholdt adelen.

Af gravminder i kirken kan nævnes to gravsten i skibet fra 1643 og 1657. Under koret findes desuden en gravkælder.