Faktaboks

Sankt Ols Kirke
Sogn
Olsker Sogn
Provsti
Bornholms Provsti
Stift
Københavns Stift
Kommune
Bornholms Regionskommune

Sankt Ols Kirke (Olsker). Kirke og klokketårn set fra sydvest. Kirken er slankere end de tre øvrige bornholmske rundkirker, og det fritstående klokketårns to etager er hhv. muret og tømret. Foto 2010.

.
Sankt Ols Kirke

Sankt Ols Kirke set fra sydøst. Kirken står helt hvidkalket med spåntage. Dog er våbenhuset og støttepillerne afdækket med røde tegl. Foto: 2010.

Sankt Ols Kirke
Af .

Sankt Ols Kirke, også kendt som Olsker, er en kirke, der ligger i Olsker Sogn. Den er viet til Sankt Olaf, og den ligger solitært på en bakke. Det i sin tid befæstede rundskib er synligt vidt over havet og har da også haft betydning som sømærke.

Kirkegården

Kirkegården er siden middelalderen blevet udvidet mod nord og reguleret mod øst. Den er omgivet af et dige af kløvet granit. Der er indgange på alle sider, og de har kørelåger mod nordøst og sydøst.

På kirkegården er der et klokketårn i to etager. Den næsten kvadratiske underbygning er 3 meter høj og sat af rå og kløvede kampesten, som udvendig er pudset med cement og hvidtet. Overdelen er af bindingsværk med sortmalet bræddebeklædning. Klokketårnet har spåntag.

Kirkebygningen

Kirken består fra romansk tid af en apsis, et rektangulært kor og et rundskib samt mod syd et flere gange ombygget, nyere våbenhus. Det har svære stræbepiller med stræbebuer mod sydvest og vest, som dog mod sydvest er lukket af. Murværket i de tre romanske bygningsafsnit er af rå og kløvede kampesten, men alle detaljer omkring døre og vinduer er af kalksten.

Kirken står helt hvidkalket med spåntage. Dog er våbenhuset og støttepillerne afdækket med røde tegl.

Den lille apsis har mod øst et oprindeligt, rundbuet vindue, som står blændet fra lysningen og ind. I den sydlige langmur er der som i koret et senere tilkommet vindue, og der har angiveligt oprindeligt været et i korets nordlige langmur.

I nederste etage, selve kirkeskibet, er der ikke set spor af oprindelige vinduer. Der har sandsynligvis været tre, som sad regelmæssigt fordelt i rundmuren. De er opslugt af de senere indsatte større vinduer. Mod nord og syd er der bevaret de oprindelige døre, inklusive detaljer omkring dørhullerne.

I midten af kirkerummet står en relativt slank rundpille af granit. Over pillen har underetagen et ringformede tøndehvælv. Ringhvælvets underside er meget ujævn.

Fra triumfbuens søndre halvpille løber en trappe op til de øvre etager. På anden etage udmunder trappen i en mellemetage, der som rum betragtet er en kopi af etagen nedenunder, blot lavere. Den har murflader, hvis tilstand er den samme, som dengang stilladserne blev taget ned, uden antydning af puds eller hvidtning. Den råt murede midtpille er tykkere end pillen nedenunder. Etagen har et skødesløst bygget hvælv, som dog må være en meget tidlig, romansk tilføjelse. Der er kun få muråbninger, hvoraf de fire er spygatter til afledning af regnvand, mens en er en blændet dør mod vest. Den har angiveligt været brugt til en ydre fritrappe af træ, der har givet adgang til loftsrummet som magasin og oplagsrum.

Tredje etage har tjent til kirkens forsvar. Her er i ydermuren ni åbninger, som er for store til, at de kan kaldes vinduer. De ni åbninger forklares som skår beregnet til at skyde og kaste sten fra. Øverst på muren er fundet bjælkehuller, som stammer fra rotundens oprindelige flade trætag, der kunne benyttes som stridsplatform. Rundskibets karakter af forsvarstårn hævder sig stadig, da hullerne til forsvarsgalleriets udliggerbjælker står åbne under murkronen. Man har her på ydermuren ved brug af bomhullerne kunnet opsætte et hængegalleri af træ.

Våbenhuset ved skibets sydsiden er en senere tilbygning. Dets nøjagtige datering er dog uvis på grund af dets talrige ombygninger, men det er muligvis af nyere dato. Taggavlen har sortmalet bræddebeklædning og krones af en figur i brændt ler af kirkens værnehelgen.

Stræbepillerne er opsat i 1823-1825, hvor de afløste to spinklere murstivere. En del af tømmeret er dog blevet fornyet ved restaureringen i 1933-1935.

I det indre står kirken hvidkalket. Det runde skib er i tre etager, hvoraf de to nederste er hvælvede med ringformede tøndehvælv båret af en kraftig midterpille. Det rektangulære kor samt apsiden i øst er samtidige med skibet. Apsis bærer en halvkuppelhvælving, mens koret har et højt tøndehvælv.

Apsissen og triumfbuen står forskudt til hver sin side i forhold til korrummet.

Rotundens imponerende store, kegleformede tagkonstruktion har mange gamle træk og kunne meget vel tænkes at gå tilbage til middelalderen.

Kalkmalerier

Sankt Ols Kirke

Kalkmalerier i Sankt Ols Kirke. Her ses medaljonen med en mand med ulvehoved, som holder slanger i hænderne. Foto: 2010.

Sankt Ols Kirke
Af .
Sankt Ols Kirke

Kalkmalerier i Sankt Ols Kirke. Her ses en maske i bladrankerne. Foto: 2010.

Sankt Ols Kirke
Af .

I kirkens skib ses malede dekorationer fra den sengotiske udsmykning. De består af store ranker på hvælvet. De spinkle stængler ender i små bladduske, nogle få i store, kejtet malede pragtblomster og granatæbler. Mellem dem har der været anbragt medaljoner, hvoraf en er nogenlunde bevaret. I dens runde felt er der en mand med en kort kjortel i halvt løbende stilling.

Over rundpillens gesims er der en vandret ornamentbort. Udsmykningen minder om de yngste, sengotiske rankeslyng på korhvælvet i Ruts Kirke og kunne være udført af samme maler.

Udsmykningen er meget fragmentarisk og beskadiget. Det er kun muligt at se én person i én medaljon, men betydningen kendes ikke. Derudover er der bevaret ornamentik og rankeværk, der fortæller om en omfattende udsmykning af kirkens midterpille og hvælv.

Inventar

Af middelalderligt inventar er bevaret en romansk døbefont af grå kalksten. Foden er cylinderformet og ganske lav med en groft hugget tovsnoning foroven, mens kummen bugner let og langs mundingen har en større og en mindre tovsnoning.

Prædikestolen er fra den tidlige renæssance. Den er fra sidste halvdel af 1500-tallet. Stolen består af fem oprindelige fag samt et nyere nærmest væggen. Hvert fag deles af en vandret liste i to rektangulære felter. På hjørnerne er der skarpkantede, snoede søjler. Ved en restaurering i 1700-tallet er felterne blevet høvlet glatte og smykket med malerier. Forneden ses i det bredere midterfelt en krucifiksgruppe og i de tilstødende felter evangelisterne Lukas og Johannes, mens der i de yderste af de oprindelige felter er malet englehoveder omgivet af bladranker. Tilsvarende findes i øverste række himmelfarten flankeret af Matthæus og Markus samt yderst englehoveder. Felterne i det tilføjede fag er tomme.

I våbenhuset er der opsat to mindetavler. Den ene er for de omkomne efter pesten i 1618 på Bornholm. Den anden er opsat i 1687 i anledning af Christian 5.s besøg i kirken.

Rundt i kirkerummet er et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri til kirkegængere eller sangere af umalet egetræ. Det er angiveligt fra første halvdel af 1900-tallet.

Altertavlen er et nyt polykromt keramikrelief. Det afbilder kvinderne ved graven og er udført af billedhugger Gunnar Hansen (1901-1972) i 1950.

Ved restaureringen i starten af 1950’erne blev der anskaffet nye, løse stole.

Gravminder

I våbenhuset er tre gravsten fra anden halvdel af 1500-tallet, hvoraf den fra 1590 over provst Ingvor Christensen har indskriften, ”1590 vive memor leti”, eller ”du, som lever, husk, at du skal dø”.

Desuden er der enkelte gravsten fra 1600-, 1700- og 1800-tallets ved klokketårnet.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig