Søstrup Kirke

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser undtagen mod vest, hvor den blev udvidet i 1932. De ældre dele af kirkegårdens mure af marksten er hvidkalkede, mens de nyere dele er af kløvede sten uden kalkning. Hovedindgangen i øst er en portal af munkesten med rundbuet køreport fra den sene middelalder. På kirkegården er et ligkapel fra 1906.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført af rå og kløvede marksten og frådsten. Den har i den sene middelalder fået tilbygget et tårn over en forlængelse mod vest samt to våbenhuse.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men Søstrup Kirke er orienteret mod syd. Kirken står i dag hvidkalket med røde, teglhængte tage.

Koret og skibet er opført i 1100-tallet i to etaper. Efter korets færdiggørelse har der været en standsning i byggeriet. I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. Den sydlige er stadig i brug, mens norddøren er muret til. I koret er det østre vindue tilmuret, mens nordsidens vindue fortsat er i brug. I skibet er det vestre vindue i begge flankemure bevaret, men tilmuret.

Korets og skibets gavle står glatte med hver en enkelt toptinde. På korets nordvæg er der i den ene frises kalkpuds ristet følgende korte runeindskrift ”iohai”, som angiveligt er en fejlstavning for den ældre version af navnet Johan.

Sydsidens våbenhus kan være den ældste af kirkens tilbygninger, men er i sin nuværende stærkt ombyggede tilstand vanskelig at tidsfæste. Den er opført af munkesten og kampesten. Våbenhuset har glat gavl med en toptinde.

Tårnet er planlagt og påbegyndt som en forlængelse af skibet mod vest uden tanke på det nuværende tårn. Det fremgår bl.a. af de for et tårnbyggeri usædvanlig spinkle mure, der er en forlængelse af skibets. Det er opført af kampesten blandet med frådsten og tegl. Taggavlene har gotiske dekorationer af kamtakker og højblændinger, dvs. høje murnicher.

Nordsidens våbenhus, som i dag er materialerum, kan være fra samme tid som forlængelsen af skibet. Dets påfaldende tykke mure af marksten og munkesten leder tanken i retning af et tårn. Våbenhuset har en fladbuet blænding i den glatte taggavl under toptinden, som er fremkommet ved tilmuring af en luge. Bygningen har fungeret som sakristi i 1800-tallet.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Formentlig i 1400-tallet fik skib og kor hvælv. Mellem skib og kor er en korbue, der er usædvanlig i kraft af sin svagt hesteskoformede bue. Det indre af tårnet overdækkes af et hvælv, der blev bygget samtidig med tårnets opførelse. Skibet forbindes til tårnrummet med en bred, spids aflastningsbue.

I begyndelsen af 1900-tallet fandt man spor efter romanske kalkmalerier. Den romanske udsmykning på korets nordvæg og i korbuen er af usædvanlig høj kunstnerisk kvalitet. En stor del af det originale farvelag med fine detaljer er bevaret.

Arbejdet er udført i perioden 1150-1175 af Jørlundeværkstedet, som også har virket i de nærliggende kirker i Butterup og Kvanløse.

I koret ses på nordvæggen en figurfrise med profeter. Frisen indrammes af rige, ornamentale borter, og nedenfor hænger draperier.

I korbuen findes en afbildning af Kain og Abels ofre. Af denne er halvdelen af topmedaljonens Gud og nordsidens Abel bevaret.

Enkelte dele af det middelalderlige inventar er bevaret til i dag, heriblandt en romansk døbefont af granit. Desuden stammer et korbuekrucifiks på tårnrummets sydvæg fra midten af 1200-tallet. Det er af samme mester som krucifikset fra Særslev Kirke.

Alterbordets forside er fra omkring år 1575. Det har arkader med toskanske pilastre, dvs. halvsøjler. I arkaderne er der bladværk.

Altertavlen er fra omkring år 1600. Den har en gotisk figurgruppe i det store midterfelt. Tavlen har samme arkitektoniske opbygning som altertavlen fra 1602 i Sønder Jernløse. Her ses prominente korintiske søjler og arkader med kannelerede pilastre, dvs. lodret riflede halvsøjler. Den gotiske gruppe er fra omkring år 1500, og den kan have været del af en større helhed med en mere omfattende fremstilling af Den hellige Familie. Den bevarede gruppe viser Maria med barnet og Anna siddende på en bænk, mens en af ægtemændene, Josef eller Joachim, står bagved.

Prædikestolen er fra omkring år 1600. Den har tre enkle fag mellem pilastre.

Kirkens bænke er fra 1912.

Desuden har kirken to ældre dørfløje, hvoraf skibets syddør er fra 1500-tallet, mens den anden til det nordre våbenhus muligvis er oprindelig.

På skibets nordvæg er et epitafium, dvs. et mindesmærke, fra 1689.

I den søndre kirkegårdsmur ved det østlige hjørne er en mindetavle fra 1871.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Søstrup Kirke på sogn.dk