Josef er en gammeltestamentlig skikkelse, søn af Jakob og dennes yndlingshustru Rakel. Josef er sammen med egypterinden Asenat stamfader til de to betydningsfulde israelitiske stammer Manasse og Efraim.
Beretningerne om Josef står i 1. Mosebog, kap. 37-50. Josef er den foretrukne blandt Jakobs tolv sønner; hans misundelige brødre udleverer ham til købmænd, der sælger ham som slave i Egypten. Her anklages han uretfærdigt af sin herre Potifars hustru og kastes i fængsel, men får pga. sine evner som drømmetyder adgang til Farao og træder i hans tjeneste. Han forsoner sig med sine brødre og udvirker, at hele Jakobs hus, dvs. Israel, bosættes i Egypten. Her bliver de til det talrige folk, der under en senere Farao befries under Moses' ledelse.
Fortællingen om Josef er præget af mildhed og forsoning, indadtil i folket og udadtil i forholdet til fremmedfolk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.