Sønderup Kirke

Sønderup Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Sønderup er den opført af rå og kløvede kampesten, lagt i nogenlunde regelmæssige skifter. I bygningens hjørner er der tilhuggede kvadre.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. I dag er den nordlige tilmuret, mens den sydlige endnu er i brug – dog noget udvidet og omdannet i nyere tid. Af de oprindelige vinduer er to endnu i brug på nordsiden af kor og skib. De er rundbuede, og i buestikkene kan man se både kridt- og frådsten. Skibets oprindelige østgavl er bevaret, og i korets østgavl er der et vindue, som formentlig allerede i senmiddelalderen blev tilmuret, og som i nyere tid blev udvidet til en præstedør.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil. Denne stil er bl.a. kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Sønderup Kirke undergik i senmiddelalderen, dvs. i løbet af 1400-tallet og ind i 1500-tallet, en del forandringer – herunder en forlængelse af koret. Denne korforlængelse er, med undtagelse af taggavlen, udført af de samme materialer som den romanske kirke, og derfor anses korforlængelsen som værende den ældste tilføjelse til den romanske kirke. Stenene kan være genbrug fra en tidligere apsis. Korets østgavl er, modsat det øvrige af forlængelsen, opført i munkesten og har en trappeformet gavl i gotisk stil, hvilket henfører gavlen til gotisk tid.

Efter forlængelsen af koret udførte man også en forlængelse af skibet mod vest, formentlig i sidste halvdel af 1400-tallet. De gamle hjørnekvadre fra den romanske vestende er flyttet med til forlængelsens hjørner, og på gavlen er der to ommurede vinduer samt et oprindeligt, spidsbuet murspejl. Vestgavlen er, ligesom korets østgavl, udført i gotisk stil.

Opførelsen af de to tilbygninger mod nord og syd er tæt forbundne. Omkring år 1500 har man således antagelig opført to våbenhuse på hver side af skibet. Det sydlige bevarede dets funktion som våbenhus, mens man få årtier efter opførelsen valgte at benytte det nordlige som underdel til tårnet. Dette er grunden til tårnets usædvanlige placering mod nord frem for mod vest, som det ellers er sædvanen for danske, middelalderlige landsbykirker.

Våbenhusets gavl er udført i gotisk stil, dvs. trappeformet med kamtakker, men dog kraftigt ombygget i nyere tid. Der ses enkelte blændinger samt en fladbuet indgangsdør, som også er nyere.

Tårnets gavle er syd-nord vendte og er udført i gotisk stil med blændinger, som er afsluttet med trekløverform. Også tårngavlene er dog blevet muret om i nyere tid.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont, som er udført af granit og opsat i korets nordvestlige hjørne. Døbefonten er kirkens eneste bevarede inventar fra middelalderen.

Til døbefonten hører et særpræget fontelåg fra 1582, dvs. at det er udført i ungrenæssancestil. Det er udført af træ og har form som en nisidet pyramide med reliefskårne dekorationer i hvert felt samt årstal og initialer.

I kirkerummet findes der også dele fra første halvdel af 1600-tallet, herunder alterbordspanelet, som er udført omkring 1600-1625, og som har tre rundbuede portalfelter med relief på pilastre og buer. I dag er alterbordspanelet skjult bag en plade og et antependium, dvs. et alterbordsforhæng.

Prædikestolen er også udført i renæssancestil i 1616. Typisk for perioden er der på prædikestolens kurv seks reliefskårne fyldningsfelter, hvorpå der er sirligt udskårne evangelistfigurer og indskrifter på dansk. Under kurven er der en nyere baldakin, ligesom også trappe og opgangspanel er nyere, måske samtidigt med stoleværket, dvs. kirkebænkene.

Altertavlen er udført omkring år 1869 og har et maleri i midten, malet af Frederik Ludvig Storch (1805-1883). Rammeværket er arkitektonisk opbygget i nyromansk stil, dvs. at den efterligner tidligere tiders stil. Tavlens rammeværk står i dag i afrenset egetræ og med nyere forgyldning på lister og profiler. Alterskranken er formentlig samtidig med altertavlen og består af spinkle balustre i støbejern.

Kirkebænkene er udført i årene 1878-1879 og har muligvis på et senere tidspunkt fået tilført nye vægpaneler.