Sønder Bjert Kirke

Den anselige kirke består af et romansk kor med en apsis og et skib, som er bygget af rå og kløvede kampesten, med tilhuggede kvadre på hjørnerne. Hertil kommer et sengotisk tårn fra omkring 1475-1500, et sengotisk sakristi (et præsteværelse) samt et våbenhus på skibets sydside.

I kirkens ældste dele, nemlig koret, apsissen og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. På skibets nordside kan man f.eks. se tre genåbnede, oprindelige vinduer, ligesom der er bevaret ét i tilmuret tilstand i sydmuren. Apsissens kuppelhvælvede loft menes også at være oprindeligt.

Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Den nordre dør er tilmuret og stort set ikke synlig længere, mens syddøren i nyere tid er genåbnet med en mindre indskudt dør.

Kirkens anseelige tårn er præget af senere istandsættelser. Navnlig er overdelen stærkt ombygget, ligesom vestportalen er en yngre tilføjelse. Tårnrummet, der i dag fungerer som våbenhus, var oprindeligt forbundet med skibet gennem en spids bue, men denne er i dag delvist tilmuret og skjult bag orgel og orgelpulpitur.

Via et trappehus på tårnets nordside er der adgang til de øvre etager, og øverst har tårnet et for Sønderjylland typisk spir, som kendetegnes ved de høje, trekantede gavle i hvert verdenshjørne. Gavlene er alle fint udsmykkede med høje, rundbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Også sakristiet nord for koret er gennemgående ombygget i 1883, men har en sengotisk kerne af munkesten. Bygningen er udsmykket med en blændingsgavl, hvor fire rundbuede blændinger er under en lille cirkelblænding.

Våbenhuset er en enkel bygning uden egentlig dekoration. Fra våbenhusets loft kan over skibets syddør se et græsk kors, som menes at være fra enten omkring 1350 eller sent i middelalderen.

Indvendigt præges kirken af de hvidkalkede vægge og det stjernebesatte flade gipsloft i skibet, som står i kontrast til korets to hvælv, som er fra omkring 1350. En interessant detalje ved korets hvælv er gjordbuernes slutning nederst, hvor der to steder er udhugget maskelignende ansigter.

På korbuens nordre vange findes et enkelt kalkmaleri bevaret, som er fra mellem 1740 og 1775. Det forestiller Kristi bøn i Gethsemane have.

Inventaret i Sønder Bjert Kirke er fra flere forskellige perioder. Særligt 1600-tallet er stærkt repræsenteret. Inventaret er i dag gennemgående præget af en restaurering i 2015, hvor gavlene på kirkebænkene blev markant ændret, ligesom prædikestolen blev flyttet fra korbuen ned i skibets sydøstre hjørne.

Fra omkring 1250-1275 stammer kirkens unggotiske korbuekrucifiks, som er ophængt på et kors fra 1630. I Kristusfiguren blev der i 1880 fundet relikvier, som siden da har været på Nationalmuseet.

En meget interessant og sjælden inventargenstand er den støbte dåbskedel som findes i døbefonten. Mens selve døbefonten er en barokfont i træ fra sidste halvdel af 1600-tallet, er kedlen fra omkring år 1400. Til døbefonten hører en samtidig døbefontshimmel.

Kirkens prædikestol er fra 1607, og er opbygget af fem fag, som opdeles af udskårne søjler i jonisk stil. På selve fagene er der udskårne figurer af de fire evangelister og Kristus med verdenskuglen.

Altertavlen i renæssancestil er fra 1624 og er centralt udsmykket med et maleri af Niels Skovgaard fra 1917, som forestiller den korsfæstede Kristus.

Kirkegården er i nyere tid udvidet noget mod syd. Dens ældre dele omgives af et lavt, kampestensbesat jorddige.

Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med flankerende fodgængerlåger mod sydvest, ligesom der findes åbninger mod både øst og syd. På kirkegårdens nye afsnit mod syd findes to menighedsbygninger.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Sønder Bjert Kirke på sogn.dk
• Sønder Bjert Kirkes hjemmeside