Faktaboks

Søllerød Kirke
Sogn
Søllerød Sogn
Provsti
Rudersdal Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Rudersdal Kommune

Søllerød Kirke er en sognekirke, som ligger på en forhøjning nordligt i Søllerød.

Kirkegård

Mod nordvest skråner terrænet med den stærkt udvidede annekskirkegård ned mod Søllerød Sø. Både annekskirkegården mod nordvest og den oprindelige kirkegård omkring kirken er omgivet af nyere, hvidkalkede mure.

Kirkebygning

Søllerød Kirke

I slutningen af 1300-tallet blev kirken tilbygget for første gang, da tårnet i munkesten blev bygget til. Foto: 2011.

Søllerød Kirke
Af .
Søllerød Kirke

Den yngste bygning er sakristiet nord for østforlængelsen. Det er bygget af munkesten i nygotisk stil. Foto: 2009.

Søllerød Kirke
Af .

Kirken består af et romansk skib fra omkring 1160, som er bygget af kridt- og granitkvadre samt i mindre grad rå og kløvede kampesten. Der er også et sengotisk tårn med trappehus, en forlængelse af skibet mod øst, to korsarme og et våbenhus fra 1700-tallet samt et sakristi fra 1930.

Kun mindre dele af den oprindelige romanske del af bygningen er bevaret, hvilket skyldes de mange senere tilbygninger. Det er således primært murværket i skibets vestdel, der er bevaret. Alle andre oprindelige detaljer er forsvundet eller totalt forandrede.

I slutningen af 1300-tallet blev kirken tilbygget for første gang, da tårnet i munkesten blev bygget til. Tårnet, som har tre etager, er forbundet med skibet gennem en stor, flad rundbue fra 1893. Før da var der en snæver, spids bue. Adgangen til de øvre etager sker gennem et senere trappehus på tårnets nordside, og øverst har tårnet saddeltag med gavle i øst og vest. Disse er udsmykket med hver ni trappeformede kamtakker, som er dekorerede med høje, spidse blændinger, dvs. dekorative murnicher.

I sengotisk tid blev det oprindelige, romanske kor nedrevet og erstattet af den nuværende forlængelse af skibet mod øst. Ligesom tårnet er forlængelsen bygget af munkesten, men med enkelte genanvendte hjørnekvadre fra det romanske kor. I østgavlen kan man udvendigt se et tilmuret, spidsbuet vindue fra opførelsestiden, mens vinduerne mod syd er nyere. Forlængelsens gavl er fint udsmykket med kamtakker og blændinger.

Våbenhuset står foran skibets norddør og er bygget af munkesten. Det er sammenbygget med den lidt yngre nordre korsarm og fremstår derfor udefra som en del af samme tilbygning.

Den nordre korsarm, som er den ældste af de to, er bygget omkring år 1700 i små, gule teglsten. Den søndre korsarm er af et lignende materiale og er sandsynligvis opført i 1767.

Den yngste bygning er sakristiet nord for østforlængelsen. Det er bygget af munkesten i nygotisk stil.

Kirkens indre er præget af hvælvede lofter, der ligesom væggene er hvidkalkede. Østforlængelsens og tårnrummets hvælvinger er fra opførelsestidspunktet, mens skibets hvælv er fra omkring år 1400. Korsarmenes lofter er moderne tilføjelser fra en istandsættelse i årene 1940-1941.

Kalkmalerier

Kalkmaleri i Søllerød Kirke

Mand med alterkalk i hånden, formentlig apostlen Johannes med kalk og slange. Kalkmaleriet er noget atypisk placeret ved prædikestolen, ligesom motivet er ret usædvanligt. Det er med al sandsynlighed malet kort efter reformation mellem 1530 og 1550. Foto: 2006.

Kalkmaleri i Søllerød Kirke
Af .
Kirketegn af Søllerød Kirkes kor og tårn

Kirketegn af Søllerød Kirkes kor og tårn

Det Kgl. Bibliotek, Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling.

I kirken findes en enkelt kalkmalet dekoration i koret. Maleriet, som forestiller et dyr og en mand, sandsynligvis apostlen Johannes, er noget atypisk placeret ved prædikestolen, ligesom motivet er ret usædvanligt. Det er med al sandsynlighed malet kort efter reformationen mellem 1530 og 1550.

Inventar og gravminder

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er udsmykket med to parallelle linjer langs kummens midte.

Alterbordet er sengotisk og blev sandsynligvis muret samtidigt med østforlængelsens opførelse.

På alterbordet står altertavlen, som er udført i højrenæssancestil. Den stammer fra 1610 og er centralt udsmykket med et stort maleri fra 1831, som forestiller den velsignende Kristus. Hertil er tavlen udsmykket med relieffer af dyder, og øverst ses rigsvåbnet.

Stolestaderne, dvs. kirkebænkene, fra omkring 1660 er i barokstil. De blev ændret ved en istandsættelse i 1912, men mange oprindelige gavle er stadig bevaret og er udsmykket med relieffer af englehoveder.

På nordvæggen i søndre korsarm hænger et langt panel fra omkring 1625, som oprindeligt var et brystværn, dvs. et gelænder, på et nu nedtaget pulpitur i kirken. Det består af otte felter, som er udsmykket med malerier af kvindefigurer fra 1756.

Prædikestolen er i barokstil, men er en moderne efterligning fra 1940. Den blev skåret som et arbejdsprojekt for arbejdsløse billedskærere og står i dag i mørke træfarver med forgyldte indskrifter.

I kirken findes desuden en del gravminder, herunder to mindetavler over faldne i 1848 og 1864, samt en del gravsten i og omkring kirken fra perioden 1402-1826.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig