Ryde Kirke

Kirkegården har bevaret de gamle grænser mod syd og vest, hvorimod udvidelser har fundet sted mod nord og øst. Senest er der i 1995 indrettet en mindelund på et areal øst for diget. Hegnet består i sin ældste form af jorddiger med stensatte fronter, omkring nordudvidelsen helt stenklædt, og alle forløb suppleres af hække og læbælter. Kirkegårdens hovedindgang i vest er opført i 1610 og består af en muret og kalket port med køre- og ganglåge, hvis pulttag, dvs. en tagflade, der hælder mod en side, har fald mod øst.

Med inspiration fra de såkaldte sansehaver er der på en række ubenyttede gravsteder indrettet tematiske træ-, sten- og glasinstallationer udført af graver Karsten Hansen.

Kirken er en romansk bygning bestående af et kor og et skib, hvortil der knytter sig et sengotisk tårn i vest. I hjørnet mellem koret og skibet er der formentlig i 1638 på sydsiden opført en lille udbygning til prædikestolstrappen. Våbenhuset er fra 1700-tallet, men har haft flere forgængere.

De ældste dele af kirken er opført i rå og kløvede kampesten med anvendelse af regulære granitkvadre på hjørnerne. At kirken er opført etapevis med koret og den østligste del af skibet som det første, antydes af sokkelen med skråkant, der ses under de nævnte dele, men som er fraværende under resten af skibet. Af de romanske døre er den søndre endnu i brug, dog ombygget, mens den nordre blev tilmuret allerede i 1588. Kun to oprindelige, rundbuede vinduer er synlige, begge i koret, mod øst og nord, sidstnævnte dog tilmuret. Kirkens indre dækkes af flade bjælkelofter, mens korbuen er udvidet i gotisk tid.

Det sengotiske vesttårn, der er ligeså bredt som skibet, er opført i munkesten og rå kamp og rejser sig over tre stokværk, dvs. etager, med gavle i nord og syd. Tårnet præges i høj grad af en række større istandsættelser fra 1900-tallet, hvor man bl.a. fornyede klokkestokværket og gavltrekanterne. Tårnrummet åbner sig mod skibet gennem en rundbuet arkade og dækkes nu af et fladt loft, der på et tidspunkt før 1891 erstattede et oprindeligt hvælv.

Ved en restaurering af kirken i 1949 fremkom en række kalkmalede udsmykninger, hvoraf to er synlige på henholdsvis korets og skibets nordvæg. De er begge fra sidste halvdel af 1500-tallet og viser i koret en fremstilling af dommedag og i skibet syndefaldet. En række senmiddelalderlige udsmykninger blev atter kalket over.

Ældst af inventaret er den romanske granitdøbefont, der tilhører gruppen af liljedekorerede døbefonte.

Fra en senmiddelalderlig altertavle, omkring år 1525, stammer fem beskadigede figurer, som omfatter bl.a. Jomfru Maria, alle opstillet på en hylde på nordvæggen. Prædikestolen er et snitværk fra 1602, der siden 1638 har haft den nuværende placering.

Kirken ejer desuden et eksemplar af Christian 4.s bibel fra 1632-1633.

En større renovering af inventaret i rokokostil blev gennemført i 1760 af kirkeejeren Jens Sehested (1710-1773) og hustruen Elisabeth Birgitte Sehested (1727-1804), hvorunder den veludførte altertavle blev installeret. Den fremstår efter en restaurering i 1952 nu med oprindelig staffering (dvs. bemaling og udsmykning) og har i storfeltet et maleri af hyrdernes tilbedelse og herover, i topfeltet, himmelfarten. Også prædikestolens arkadefelter blev nymalet i 1760.

Alterbordforsiden, som viser den sidste nadver, er en kopi af et i Nationalmuseet opbevaret panelfelt med samme motiv fra 1629, overdraget fra kirken i 1958.

Et maleri af Helle Bang (født 1947) med titlen ”Gabriel” fra 1997 blev i 2008 erhvervet af kirken og ophængt på skibets nordvæg.

En sløjfet gravkrypt under koret var muligvis sidste hvilested for Sophie Maltesdatter Sehested (1642-1706), der ifølge kirkebogen blev begravet i kirken den 4. maj 1706.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Ryde Kirke på sogn.dk