Faktaboks

Rungsted Kirke
Sogn
Rungsted Sogn
Provsti
Fredensborg Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Hørsholm Kommune
Rungsted Kirke

Rungsted Kirke blev opført i 1905-1907 efter tegning af arkitekt Ludvig H. Knudsen (1843-1924) i historicistisk stil, hvor gotiske formtræk præger tårnet og skibet udadtil, mens kirkens indre er præget af romanske træk.

Rungsted Kirke
Af .

Rungsted Kirke er en sognekirke, der ligger i Rungsted, omgivet af villaer.

Kirkegård

Kirken har ingen kirkegård i umiddelbar tilknytning og er i stedet omgivet af en grusbelagt plads og menighedsbygninger.

Kirkebygning

Kirken består af et kor, skib, våbenhus samt et tårn, der noget atypisk ligger mod øst. Den blev opført i 1905-1907 efter tegning af arkitekt Ludvig H. Knudsen (1843-1924) i historicistisk stil, hvor gotiske formtræk præger tårnet og skibet udadtil, mens kirkens indre er præget af romanske træk.

Indvendigt præges kirken af de hvide vægge og det blåmalede inventar, herunder det kassetteudsmykkede loft, som går til kip.

Inventar

Kirkens inventar bærer præg af en større fornyelse i 1922, hvor næsten alt det oprindelige inventar blev udskiftet.

Døbefonten er opført i klæbersten og udgør sammen med nogle af stolestaderne det eneste oprindelige inventar i kirken. Den er udsmykket med en tovsnoning langs kummens rand.

Kirkens stolestader, dvs. kirkebænkene, er dels fra 1907, dels fra 1922. De er i enkel stil med sparsom dekoration, bortset fra det forreste par, hvis gavle er udsmykket med udskårne englehoveder.

Den store altertavle fra 1922 fremstår som en efterligning af bruskbarok. Centralt i altertavlen er et stort maleri, som er en kopi af Antoon van Dycks ”Flugten fra Egypten”.

Prædikestolen er også en efterligning af barokkens prædikestole. Den er udsmykket med snoede søjler mellem hovedfagene, som er udsmykket med relieffer af evangelisterne.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig