Roerslev Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Roerslev er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug, mens norddøren er forsvundet. Korets sydlige langmur er smykket med en trappefrise.

Skibets østlige gavl er glat og uden dekorationer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode nymurede man korets østlige gavl og gav den sine dekorationer med blændinger og små tinder på kammen. Denne periode så også en forlængelse af koret mod vest og opførelsen af våbenhuset mod syd. Våbenhuset har en fornemt komponeret gavldekoration med de for Fyn typiske tvedelte blændinger, kamtakker og savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

I 1760 forlængede man igen skibet mod vest med et gravkapel, og på samme tid opførte man det smalle tårn. Det har om hjørnerne svagt fremspringende murpiller med indadgående hjørner, såkaldte ørelisener, hvilket er et særligt stiltræk fra rokokoen. Tårnet krones af et spåntækket pyramidetag.

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Foran korbuen står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme er dekoreret med bueslag med kors i.

Præste- og degnestolene, der flankerer altertavlen, omfatter snitværk fra en ældre præstestol fra 1594 samt rokokovaser.

Prædikestolen fra 1590 er udført i den tidlige renæssance af samme billedskærer som altertavlen. Den har i fagene arkader med snittede bladranker og på hjørnerne pilastre, dvs. halvsøjler, der nederst er dekoreret med primitive ansigter.

Altertavlen er fra omkring år 1600. De tre udskårne figurer mellem søjlerne er fra den gotiske periode og stammer utvivlsomt fra kirkens senkatolske altertavle. Figurerne forestiller Maria med Jesusbarnet, Jacob den ældre samt Sankt Dionysios. Malerierne bagved er fra 1700-tallet.

Skibets vestligste fag er skilt fra kirken ved et jerngitter. Det tjener som gravkapel for Hindsgavls tidligere ejere.