Ore Kirke er en gotisk teglstensbygning fra slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet, som er udvidet ad flere omgange i løbet af senmiddelalderen. Kirken råder over flere inventarstykker og gravminder fra forskellige perioder af kirkens lange historie.
Kirken ligger i Ore tæt ved Fyns nordkyst og ca. 7 km sydvest for Bogense.
Kirken består i dag af skib, kor mod øst, tårn i vestenden, våbenhus på skibets sydside og kapel på nordsiden. Skibet blev i senmiddelalderen forhøjet. Dernæst blev kirken forsynet med et nyt kor mod øst, og skibet blev udvidet mod vest, og et tårn blev rejst. Et våbenhus er opført ved kirkens sydside og kapel på nordsiden. Alle disse om- og tilbygninger er formentlig udført i løbet af 1400-tallet og 1500-tallets begyndelse.
I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl.
Skibet blev betydeligt forhøjet i slutningen af 1400-tallet, formentlig i forbindelse med opførelsen af hvælv i skibet. Et langhuskor, som er lige så bredt og højt som skibet, blev opført med krydshvælv og en kamtakket gavltrekant og blændingsdekorationer (murnicher) – typiske træk ved den gotiske arkitektur. Dernæst blev skibet forlænget mod vest, og forlængelsen blev sandsynligvis også bygget med fladt træloft. Tårnet opførtes ikke længe efter med gavle mod øst og vest med trappeformede kamtakker og blændingsdekorationer.
Våbenhuset er opført ud for skibets gamle syddør. Gavlens kamtakker og blændinger er blevet fornyet i nyere tid, men gentager formentligt våbenhusets oprindelige udsmykning. Kapellet på skibets nordside er opført i årtierne inden Reformationen. Bygningen står i forbindelse med skibet gennem en bred, spidsbuet arkade og er udstyret med krydshvælv. Også denne bygning har både kamtakker og blændingsdekorationer på gavlen.
Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. Forlængelsen af skibet mod vest slutter sig til resten af skibet via en bred, spidsbuet åbning. De større inventarstykker, såsom kirkebænke og alterskranke, står i en bemaling fra en hovedistandsættelse fra 1950 og er holdt i lysegrå og blålige nuancer med blommefarvede og okkergule detaljer.
Inventaret i Ore Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.
Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Døbefontens oprindelige fod er forsvundet, og den står derfor nu opstillet på en halvrund, hvidkalket sten bygget sammen med triumfmuren mellem kor og skib. Selve kummen er udsmykket med tovsnoninger ved randen og ved overgangen til foden samt to indhuggede linjer midt på.
Kirkens korbuekrucifiks er fra omkring år 1500 og står i dets oprindelige farveholdning, som blev afdækket under farvearkæologiske undersøgelser i 1997, hvorfra man stadig kan se afdækningsprøver på den nedre korsende.
Altertavlen blev skænket til kirken i begyndelsen af 1600-tallet og er udført i renæssancestil med et stor- og topstykke med sidevinger og englehoveder. Nederst, under storstykket, ses tre udskårne våbenskjold for giverne af altertavlen. Sidefelterne rummer bibelcitater i guld, og topfeltet har et maleri forestillende himmelfarten.
Prædikestolen er samtidig med altertavlen. Nederst har prædikestolen vrængemasker, mens der øverst er udskårne englehoveder. På stolens søjler er der udskåret personifikationer af Mådeholdet med sin kalk, Troen med Korset og Håbet med en falk på hånden.
Et gravtræ af eg med initialer, årstal og Jesusmonogram er fra 1688 og er i dag opsat på nordkapellets nordvæg. Derudover er ved korets nordvæg opsat en sten over Hans Andersen Slodstrup og hustru Anne Tommesdatter i 1654. Der er indhugget en kort skildring af de afødes liv, og over dette er der hugget et relief med et bevinget kranium og et timeglas. Lignende sten ses i nordkapellet.
En indmuret mindetavle i skibets nordvæg er sat over dragon Peter Olsen ”falden ved Sankelmark den 6. Februar 1864 i Kamp for Fædrelandet”. Den er udført som en rundbuet marmortavle med forgyldte bogstaver og med en malet ramme om tavlen i gul.
Kirkegården har i store træk bevaret sine middelalderlige grænser. Den er indhegnet af et kampestensdige med ældre oprindelse. Kirkegårdens hovedindgang er i det sydøstlige hjørne. Den er senmiddelalderlig og består af en hvidkalket portal af munkesten med moderne stakitlåger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.