Nordby Kirke erstattede i 1786 en ældre kirke, som lå i Rindby mod syd. Kirken var muligvis opført før midten af 1300-tallet, og blev dengang blot kaldt Fanø Kirke. Kirkegården, som omgav den gamle Fanø Kirke findes stadig, og på den ligger et lille kapel, som blev opført i 1894.
Nordby Kirke er en kirke i Fanø Sogn. Den ligger lidt syd for centrum i Nordby på det nordlige Fanø.
Nordby Kirke erstattede i 1786 en ældre kirke, som lå i Rindby mod syd. Kirken var muligvis opført før midten af 1300-tallet, og blev dengang blot kaldt Fanø Kirke. Kirkegården, som omgav den gamle Fanø Kirke findes stadig, og på den ligger et lille kapel, som blev opført i 1894.
Kirkegården omkring Nordby Kirke blev taget i brug i 1786, samme år som kirkens indvielse. Siden dengang er den blevet udvidet mod nord, vest og øst i løbet af 1800-tallet. Kirkegården omgives af murstensmure og hække, og på østsiden findes hovedindgangen, en stakitport med flankerende fodgængerlåger. I 1890’erne blev en annekskirkegård oprettet 500 meter vest for kirken.
Den nuværende Nordby Kirke blev indviet den 1. oktober 1786. Bygningen er en stor, rektangulær, klassicistisk bygning opført af teglsten med tag, der falder til alle sider. På nordsiden er der bygget et våbenhus, mens den tilsvarende bygning på sydsiden er et sakristi. Midt over kirkerummet på taget sidder en kobberklædt tagrytter, altså en lille tårnlignende konstruktion, som i sin nuværende form stammer fra 1906. Østgavlens tilbygning blev tilføjet samme år og fungerer som dåbsværelse.
Mens selve kirkebygningen er længst i retningen øst-vest, er selve kirkerummet noget usædvanligt indrettet med alteret i syd, sådan at kirkerummet er bredere end det er langt, når man kigger mod alteret fra indgangen. Det brede kirkerum oplyses af i alt 18 vinduer og præges særligt af det meget store antal bænke, der ligesom loftet og de store pulpiturer (balkoner) er malet i grålige og blå nuancer.
Det harmoniske rum fremstår som et af Danmarks få bevarede prædikensale, indrettet efter 1700-tallets smag, med altret midt for den ene (søndre) langside og stolene fordelt omkring en kort, tværgående akse. Flere inventarstykker er overført fra den tidligere kirke, der blev revet ned i 1786, først og fremmest den usædvanlige, malmstøbte døbefont, som i en indskrift, der er vendt på hovedet og spejlvendt angiver at være en ”omvendelsens døbefont”. Fontens nuværende fod er udført i 1887.
Fra henholdsvis 1500-tallet, 1600-tallet og 1700-tallet stammer en række paneler og låger, som nu indgår i de lukkede stole, mens renæssancen i øvrigt er repræsenteret af altertavlen, hvorpå der er malet årstallet 1622, og prædikestolen fra 1620.
Altertavlen og prædikestolen, der muligvis er skåret af samme mester, men som begge har yngre malerier, blev ved overførslen til den nye kirke anbragt over hinanden som et ”prædikestolsalter”, idet særlig altertavlen blev beskåret en del. Tavlens vinger, dens fod- og topstykke samt størstedelen af lydhimlens (baldakinen over prædikestolen) ornamenter synes således at være blevet nyskåret i 1894, fem år efter at prædikestolsaltret, hvori der 1864 var indsat en ny altertavle, var blevet adskilt.
Bænkene er fra kirkens opførelsestid, men med sæder og rygge fra 1939.
I 1842 fik kirken skænket et orgel. Til brug for det blev der to år efter opsat et pulpitur med 16 ekstra stole. Et senere opsat orgelpulpitur i øst blev fjernet ved en restaurering i 1971-1972.
De otte kirkeskibe daterer sig jævnt over perioden omkring år 1700-1950’erne, mens belysningen er fra 1971-1972.
Af gravminder i kirken kan nævnes tre mindetavler fra 1914, 1917 og 1923 samt en gravsten fra 1791, der fungerer som dørtrin i sakristiets udgang til kirkegården.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.