Nørre Søby Kirke er en usædvanligt udformet gotiske kirke, der blev bygget markant om i den gotiske periode og i tiden lige efter Reformationen, hvor den fik et stort gravkor. Desuden er der i kirken bevaret en fornemt udført nederlandsk altertavle fra starten af renæssancen og et helstøbt barokt inventar.
Kirken ligger i den nordvestlige del af Nørre Søby omtrent 15 kilometer syd for Odense.
Den gotiske kirke har et skib, der i den sene middelalder blev forlænget mod vest og i øst ombygget til et langhus, hvor koret og skibet går i et. Derefter fik kirken sit lave, tværstillede tårn i vest og i midten af 1500-tallet fik den sit brede gravkor. Mod syd er der et våbenhus fra 1800-tallet.
Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Nørre Søby Kirke afviger korets orientering en del mod syd. I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.
Af den oprindelige teglstenskirke fra den tidlig gotiske periode er kun skibets langmure bevaret, og at dømme efter disse har bygningens dimensioner været beskedne med et skib på ca. 10 meter.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Der er ikke bevaret spor efter oprindelige vinduer.
Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
En række senmiddelalderlige ændringer og tilføjelser udvidede den lille kirke betydeligt mod både øst og vest. Først blev skibet forlænget mod vest, og formentlig fra tiden lige inden 1530 er der blevet rejst et tårn over vestforlængelsen.
Det tværstillede tårns rygning er vinkelret på skibets længderetning. Det har på taggavlene dekorationer af kamtakker samt små firkantede og store spidsbuede blændinger.
Omkring 1530 blev kirken forlænget mod øst, hvorved bygningen blev omdannet til et langhus. Dette skift kan ses i forskellen på gesimsen under taget på hver side af langmurenes midterste støttepiller.
Omkring 1550 opførte Axel Urne et stort gravkor ved langhusets østlige gavl. Det er både højere og bredere end langhuset, hvilket gør det til en højst usædvanlig kor-tilbygning.
Våbenhuset foran syddøren er den yngste bygningsdel. Hvornår våbenhuset er opført, står ikke klart, men det er formentlig i tiden omkring 1832. Det er næsten opført uden dekorationer.
Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den sengotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i kirken.
I den vestlige del af langhusets syd- og nordvæg er der to gotiske kalkmalede indvielseskors. De er malet der, hvor man stænkede vievand på væggen ved indvielsen.
I Nørre Søby Kirke er bænkene fra anden halvdel af 1800-tallet, men der er bevaret fornemme herskabsstole fra 1654 tættest på koret. Derudover er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt den fint udførte altertavle fra renæssancen og den barokke prædikestol og døbefont er bemærkelsesværdige.
I tårnrummets sydvestlige hjørne står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en savsnitfrise.
Altertavlen angiveligt fra 1551 er et nederlandsk arbejde, måske af Pieter Aertsen fra Antwerpen, der er skænket af kirkeejer Axel Urne til Søbysøgård. Den trefløjede altertavle har malerier i olie på træ af scener fra Passionen. Den begynder med bønnen i Getsemane Have på fløjenes ydersider (som kan ses, når altertavlen er lukket). Til venstre ses fremstillingen for folket og piskningen (i baggrunden), i det store midterfelt er korsfæstelsen afbildet og til højre vises korsnedtagelsen (i baggrunden) og gravlæggelsen.
Prædikestolen fra 1655 er udført i den bruskbarokke periode, hvor man lavede ornamenterne forvredne og bevidst monstrøse. Den har i fagene hammerformede felter med malerier af de fire evangelister, og de er som den resterende bemaling oprindelig. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.
I skibets nordøstlige hjørne en døbefont af træ fra 1656. Den er formet som en sekssidet kalk med ornamentik i bruskbarok.
Under gravkoret blev der samtidig indrettet en øst-vest-orienteret krypt. Det hvidkalkede gravkammer dækkes af et fladspændt tøndehvælv.
Der er ligeledes i kirken flere gravsten fra 1400- og 1500-tallet med helfigurer af de afdøde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.