Melby Kirke (Nordfyns Kommune)

I romansk tid ca. 1050-1275 blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Melby Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre eller kampesten.

Midt i korets apsis er et oprindeligt, rundbuet vindue fra romansk tid med dekorationer på det udvendige murværk udhugget direkte i stenen i form af en søjleudsmykning. Apsissen åbner sig mod koret via en rundbuet åbning. Både kor og skib har haft flade lofter, og de fik først hvælv i senmiddelalderen.

Fælles for senmiddelalderens tilbygninger er, at de hovedsageligt er bygget i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

Den tidligste ombygning fandt sted i første halvdel af 1400-tallet, da apsisbue og -hvælv samt korbue blev ombygget, og koret blev forsynet med et krydshvælv. Hvælvet i apsis blev ommuret og delvist fornyet med tegl. Den brede rundbuede triumfbue mellem kor og skib blev også ombygget på dette tidspunkt.

Våbenhuset blev opført ud for skibets norddør. I tilbygningens gavl er der korsformede blændingsdekorationer, dvs. murnicher, og kammen prydes af trappeformede kamtakker – typiske træk ved den gotiske arkitektur.

Tårnet, der er lige så bredt som skibet, er tre stokværk, dvs. etager, højt. Dele af soklen er bygget med genanvendte kvadre, men er ellers i munkesten. Tårnrummet åbner sig mod skibet via en bred, spidsbuet åbning, og den vestre del af rummet fungerer i dag som våbenhus med en trappe op til orgelpulpituret. Tårnet har øverst lave, fladbuede glamhuller mod alle verdenshjørner, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Også tårnet er udsmykket med kamtakkede gavle.

På skibets udvendige sydside ses resterne efter der, hvor et nu nedrevet kapel, har været bygget til kirken. Også den tilmurede spidsbuede arkade indvendigt ved prædikestolen afslører, hvor kapellet har ligget.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. De spidsbuede vinduer med støbejernsrammer i skibet stammer formentligt fra 1800-tallet. De større inventarstykker fremstår lyst og hovedsageligt med detaljer i hvidt og gråtoner og stammer fra en hovedistandsættelse af kirken i 1927.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af let rødlig granit. Den er på kummen udsmykket med bølgeranker og har paralleller til kirkerne i Ejlby og Særslev. Den terningformede fod viser relieffer af kattedyr, evt. pantere, som repræsenterer Kristussymboler.

Kirkens alterbordspanel er fra omkring år 1600 og har stilmæssige paralleller til det i den nærliggende Ejlby Kirke. Panelet er inddelt i fag med arkader og pilastre, dvs. søjleformede fremspring, og fremstår med bemaling fra 1927. Også kirkens alterstager fra 1635 er nært beslægtede med stagerne i de nærliggende kirker i både Ejlby og Klinte.

Prædikestolen fra 1820 er udført i empirestil. Den har fem fag med fyldninger og hjørnerosetter og med indskriften ”Salige er de som høre Guds ord og bevare det”.

Kirkens altermaleri er af maleren og billedhuggeren Johannes Kragh med navnet Kristus og Synderinden fra 1916, men er først opsat i kirken i 1948. Det viser den knælende synderinde og Kristus, som rækker sin højre hånd frem som tegn på hendes syndsforladelse.