Kronborg Slotskirke

Slotskirken på Kronborg er ikke den første af sin slags. På Kronborgs middelalderlige forgænger, Krogen, fandtes sandsynligvis også et kapel i slottets sydøstre hjørne, samme sted som det nuværende kirkerum, men en smule mindre. Der vides stort set intet om dette kapel, andet end at det i 1575 blev omtalt som værende brugt til opbevaring af kanoner.

Kronborgs nuværende kirkerum blev oprindeligt indrettet i perioden 1577-1588, mens slottet i en længere årrække havde gennemgået store byggearbejder og forandringer. De store stavværksopdelte vinduer adskiller sig klart fra kirkens øvrige vinduer, og i østgavlen blev der i middelalderlig tradition indsat tre vinduer, som skulle angive rummets inddeling i tre skibe. Denne inddeling er ikke helt tydelig, men markeres ved de to søjlerækker af hver fire slanke søjler.

I kirkerummets nordvestre hjørne findes indgangen, som til slotsgården er udsmykket med en prægtig portal. Portalen er oprindeligt fra 1585, men fik sit nuværende udtryk omkring 1730. Den er foruden søjler og udhuggede planterelieffer udsmykket med figurer af Moses øverst, Salomon vest for døren, og David øst for døren.

Kirken overlevede både en stor brand i 1629 og svenskekrigenes hærgen i årtierne efter, men med Kronborgs overgang fra kongeslot til ren militær fæstning i 1785 blev kirkerummet stadigt mindre vigtigt. I 1788 begyndte man at opbevare krudt i selve kirken, og i 1805 blev alter, prædikestol og bænke fjernet for at indrette rummet til magasin. I 1810 blev det gamle kirkerum indrettet til en gymnastik- og fægtesal for soldaterne på Kronborg, hvilket det blev benyttet som indtil 1834, hvor gymnastikudstyret blev fjernet igen. I 1838 begyndte man at opmåle og undersøge rummet med henblik på at indrette det som kirke på ny. Det skete mellem 1839 og 1843, hvor der blev holdt en højtidelig genindvielse af kirken den 10. december.

Kirkens nuværende udseende stammer altså fra den tid, men er en trofast genskabelse af kirkerummet fra slutningen af 1500-tallet.

Indvendigt er kirken altovervejende præget af det rigt udsmykkede inventar og de søjlebårne hvælvede lofter, der ligesom væggene er hvidkalkede.

Inventaret stammer altovervejende fra kirkens indvielse 1582 og de følgende år, med undtagelse af Christian 4.’s orgel og til dels kongestolen. Alle inventardele bærer kraftigt præg af senere restaureringer, tydeligst af istandsættelserne i årene før 1843, da rummet på ny blev indrettet til gudstjenester.

Kirkens alterbord er i sin nuværende form fra 1836, men er muret af de samme sten som det alterbord, der blev opsat omkring 1582.

Prædikestolen, der sandsynligvis er fra 1582, er i højrenæssancestil og har en tilhørende prædikestolshimmel fra 1584. Prædikestolen er opbygget af fem fag, som er udsmykket med relieffer af rigsvåbnet og fire dyder: Mådehold, retfærdighed, kærlighed og håb.

Kirkens stolestader, dvs. bænkene, er antageligt også fra 1582. Bænkenes i alt 25 gavle, 13 mod syd og 12 mod nord, er udsmykket med udskårne relieffer, der primært forestiller dele af det gamle rigsvåben, f.eks. med Danmarks tre løver, den norske løve, Ditmarskens rytter osv., mens et par af gavlene er udsmykket med udskårne masker eller ansigter. Den forreste stol mod syd er særligt fornem og kaldes også ”marskalkstolen”. Den er udsmykket med et stort rigsvåben og har på sine gavle to hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle.

En bemærkelsesværdig del af inventaret er de mange vægpaneler, som langs gulvet strækker sig langs alle vægge, mens der også langs nord- og vestvæggene er paneler mellem stolene og pulpiturerne (dvs. balkonerne). Mens panelerne langs gulvene er udsmykket med portalformede felter, som opdeles af pilastre (altså udskårne halvsøjler), og for en stor del har forgyldte indskrifter på tysk, er panelerne mellem bænkene og pulpituret på nordvæggen udsmykket med malet planteslyng. Panelerne på vestvæggen har ingen egentlig udsmykning i felterne, men opdeles også af enkle pilastre.

Kirkens pulpiturer er fra 1586-1587 og strækker sig langs nord- og vestvæggene. Pulpiturerne, som er opbygget af 21 fag, er udsmykket med portalformede felter, som opdeles af søjler i korintisk stil. Nederst på søjlerne ses der et væld af små, udskårne figurer, som symboliserer dyder, akademiske discipliner, bibelfigurer og romersk inspirerede krigere. Midt på nordpulpituret blev der af Christian 4. indrettet en kongestol, som er rigt udsmykket med yderligere udskæringer og figurer.

Altertavlen er en fløjaltertavle fra 1587, som er af sort marmor, sortmalet sand- og kalksten, alabast og med fløje af træ. Det centrale motiv er en korsfæstelsesscene skåret i alabast, mens fløjene indeholder scener, der forestiller Isaks ofring og Moses med kobberslangen, begge historier fra Det Gamle Testamente.

Orglets facade er fra 1636, mens selve mekanikken er fra 1843.

Kirkens altersølv er primært fra 1843, bortset fra vinkanden, som er fra 1703.

Døbefonten består af en firkløverformet kumme af rød porfyr på en søjlefod af brun marmor fra 1842-1843.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sct. Mariæ Sogns hjemmeside