Karlslunde Kirke

Siden middelalderen er Karlslunde Kirkegård blevet udvidet mod nord. Rundt om kirkegården er der mure af kridtkvadre fra middelalderen mod syd og vest, andre steder yngre mure. Kirkegårdens hovedindgang er en port mod syd, hvor der også findes en lille plads med parkering.

Kirken består af et romansk kor med skib, som er bygget af kridtkvadre, samt et langhuskor, tårn og våbenhus fra gotisk tid.

Af den ældste kirke er kun skibets langmure og vestgavl bevaret. I modsætning til mange andre kirker har den ingen spor efter de første vinduer, hvorimod begge de oprindelige indgangsdøre mod nord og syd i skibets vestende er bevaret, idet den nordre indgangsdør dog er tilmuret. Syddørens karme, som er kendetegnet ved de tre tætsiddende udhuggede rundstave, er det eneste kendte eksemplar af sin art i Danmark og står i kontrast til de fleste andre kirkedøre på Sjælland, der som oftest er meget enkle.

Kirkens ældste tilbygninger er tårnet og våbenhuset. Tårnet blev bygget omkring år 1400 og er lavet af munkesten med enkelte kridtkvadre iblandet. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og på de tre andre vægge i rummet er der store spareblændinger, dvs. murnicher, man har indmuret for at spare på byggematerialet. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med trappeformede kamtakker (på østgavlen syv og på vestgavlen fem) og blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Gavle med kamtakker og blændingsdekorationer pryder i det hele taget kirken, og ses også på våbenhusets gavl. Våbenhuset er cirka samtidigt med tårnet, måske lidt yngre, og er også bygget af munkesten. Indvendigt ses der fire nicher i hver langmur, som i dag anvendes til opbevaring.

I sidste halvdel af 1400-tallet nedrev man kirkens oprindelige kor og byggede i stedet en forlængelse af skibet. Indvendigt kan man se overgangen mellem den gamle og nye del ved, at de to østligste hvælv hører til forlængelsen, og de to mod vest hører til det gamle skib. Østforlængelsen er bygget af kridtkvadre, som indvendigt er suppleret med munkesten. Som med de andre bygningsdele har også korforlængelsen en gavl med kamtakker, her ni, og blændingsdekorationer.

Indvendigt præges det ret smalle, langstrakte kirkerum af de hvidtede vægge og de høje hvælvede lofter.

Kirken har kalkmalerier dateret til 1634, malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Karlslunde Kirke forestiller bl.a. indskrifter. I skibets 1. fags østkappe er der bevaret rester efter den tidligere altertavles skyggebillede. Det sortmalede skyggebillede viser et omrids af topstykket og det yderste af gesimsen af en altertavle med spir; det øverste viser Christian 4.s kronede navnetræk og årstallet 1634.

Kirken har tidligere haft gotisk inspirerede dekorationer på ribberne og buerne fra 1910.

Kirkens inventar er fra flere forskellige perioder, men præges særligt af snedkeren Caspar Lubbes arbejde fra midten af 1660’erne. Dette gælder både altertavlen, korbuekrucifiksgruppen og bænkenes døre. En så velbevaret helhedsudsmykning er sjælden og er et særkende for Karlslunde Kirke.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en tovsnoning, dvs. et udhugget tovmotiv, langs kummens rand.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra omkring år 1600 men har lidt yngre døre i barokstil, der som nævnt er udført af Caspar Lubbe. Bænkene på forreste række er finere udsmykket end de øvrige, med store gavle med englehoveder. Disse pladser har været forbeholdt adelen i gammel tid.

På alterbordet sidder et panel fra 1663, som er udsmykket med store blomstermalerier fra omkring år 1700.

Altertavlen er i bruskbarok stil og stammer fra 1668. Altertavlen er blandt de bedst udførte og velbevarede altertavler på egnen, med et væld af forskellige udskårne figurer og rankedekorationer. Det centrale motiv er et relief af den sidste nadver, som flankeres af snoede søjler med påmalede vinduesklaser, hvorom der er relieffer af de fire evangelister.

I kirken findes også en korbuekrucifiksgruppe fra 1600-tallet, som er skåret efter middelalderligt forbillede. Foruden den korsfæstede Kristus forestiller den også Jomfru Maria og apostlen Johannes, som flankerer Kristus. De er opstillet på en bjælke som er udsmykket med forgyldte, latinske indskrifter.

Af interessante gravminder kan nævnes et par epitafier, dvs. mindetavler, fra 1685 og 1686, ligesom der i kirkens gulv findes togravsten fra omkring år 1600 og 1666. Hertil findes der på kirkegården et par sten fra 1700-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Karlslunde Sogns hjemmeside