Køng Kirke (Assens Kommune)

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Køng er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Der kan stadig i koret ses spor efter to små romanske vinduer.

Både korets og skibets østlige gavlkamme er glatte.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode omkring år 1400-tallet rev man i Køng Kirke den romanske kirkes korgavl ned og tilføjede koret endnu et fag. Dets taggavl blev udsmykket med tre højblændinger.

I den sengotiske periode opførte man det store kapel på skibets nordside, der har en glat taggavl med kamtakker, mod syd våbenhuset uden nævneværdig murdekoration og det store tårn vest for skibet.

Tårnets tag er vinkelret på skibets længderetning. Det har i murenes øverste del glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene er udsmykket med dobbelte savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og høje blændinger. Mod skibet er der en åben kvist i bindingsværk, hvori der hænger en klokke.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Foran korbuen står der i skibet en senromansk døbefont af kalksten. Den er importeret fra Gotland, og den er af en type, som kaldes keglestuptypen. Dens skaft er dekoreret med fire mandshoveder.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den sengotiske periode omkring år 1500. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Altertavlen fra omkring år 1600 har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Over søjlerne er der et såkaldt topstykke delt i to arkader. Begge etager er flankeret af dekorativt udskårne vinger. Flere af felterne har tekststykker, og i det store, midterste er der et maleri fra 1700-tallet, som afbilder hyrdernes tilbedelse.

Prædikestolen fra 1620 er udført i renæssancestil. Den har i fagene arkader med relieffer af de fire evangelister. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.