Københavns historie efter Reformationen, I anden halvdel af 1500-tallet oplevede København en betydelig økonomisk fremgang, der hang sammen med den øgede handel især med hollandske skibe på Østersøen. Som kronens statholder gjorde Christoffer Valkendorf en stor indsats for byens udvikling.

Denne økonomiske fremgangsperiode fortsatte i de første årtier af Christian 4.s regeringstid. Han tog personligt initiativ til det storslåede arsenalanlæg syd for slottet bestående af Tøjhuset og Proviantgården. 1615-20 blev Slotsholmen udvidet mod Amagersiden, hvor Børsen blev anlagt med en kanal mellem denne og slottet.

Endnu mere storstilet var anlægget af en helt ny bydel, Christianshavn, der i årene efter 1618 blev anlagt efter tegning af Johan Semp efter hollandske principper med kanaler og bastioner. Planen var, at det skulle blive en blomstrende handelsby med store købmandsgårde med direkte adgang til kanalerne, men det hele gik meget langsomt, da de økonomiske konjunkturer omkring 1620 begyndte at vende.

Det var Christian 4.s hensigt at gøre København til Østersøens økonomiske centrum, og han søgte også at øge produktionen af færdigvarer, således at landet ikke blot skulle være eksportør af råvarer. Som en detalje i denne ambitiøse, merkantilistiske politik indrettedes i 1605 Tugt- og Børnehuset i det gamle Helligåndskloster, hvor kriminelle og siden især indsatte børn skulle lære en række håndværk, ligesom der lidt senere blev påbegyndt en silkeproduktion. Samtidig tog kongen initiativ til oprettelsen af en række handelskompagnier, hvoraf dog kun det Ostindiske og Islandske Kompagni blev en mere permanent succes.

Lige uden for byens volde byggede kongen 1606 et lille "lysthus", Rosenborg, i en smukt anlagt park, Kongens Have. Slottet blev senere udvidet, og det blev Christian 4.s foretrukne opholdssted.

På trods af kongens uheldige engagement i Trediveårskrigen og de derpå følgende finansielle vanskeligheder udkastede han allerede i 1630 en storstilet plan til udvidelse af København mod NØ helt frem til Skt. Annæ Skanse, der blev opført der, hvor senere Kastellet skulle komme til at ligge. Den nye by skulle have form af en stjerne med radialgader strålende ud fra en central plads. De økonomisk set vanskelige tider betød dog, at planen ikke blev realiseret, men der blev i de følgende årtier arbejdet på den nye Østervold, der skulle forbinde den gamle by med Skt. Annæ Skanse med helt moderne bastioner, der kunne modstå beskydning fra svært artilleri. Det eneste større byggeri i den nye by, som Christian 4. fik fuldført, var rækkehusbebyggelsen Nyboder, der fra 1631 blev opført som bolig til marinens og orlogsværftets folk og officerer.

Inden for den gamle vold blev Rundetaarn og Trinitatis Kirke opført. Arbejdet påbegyndtes 1637, tårnet var færdigt allerede 1642, men kirken blev først indviet 1656 som studenterkirke.

Belejringen 1658-60

Til trods for, at der var brugt mange penge på Københavns Befæstning, var volde og grave ikke i færdig stand, da en stor svensk hær under Karl 10. Gustav fra Valby Bakke så ind over byen 10.8.1658. Et stormangreb på dette tidspunkt ville utvivlsomt have bragt byen til fald, men svenskerne brugte en måned til at skaffe svært artilleri fra Kronborg frem foran byen og indlede et systematisk bombardement. Denne tid brugte forsvarerne til at udbedre de værste mangler ved voldene, og en hollandsk hjælpeflåde bragte efter at have besejret svenskerne i Øresund 29. oktober store forsyninger til byen samt 2200 veludrustede infanterister. Stormen på København natten mellem den 10. og 11. februar 1659 var meget tæt ved at lykkes for svenskerne, idet nogle få kom op på volden mellem Gyldenløves Bastion og Bryghuset. De blev dog slået tilbage med meget store tab. Først ved freden i København 27.5.1660 blev belejringen hævet.

Under krigen havde borgerne fået gennemført, at København fik nye privilegier. De fire borgmestre og otte rådmænd (magistraten) blev nu suppleret af en folkevalgt borgerrepræsentation på 32 mænd, der skulle forhandle med magistraten om byens forhold. Københavns borgere havde under krigen lånt kongen, Frederik 3., mange penge ved at købe skibe, kanoner og udrustning til kronen, som den ikke umiddelbart kunne betale for. Frederik 3. søgte derfor at købe sig borgernes loyalitet ved at sikre dem økonomisk og politisk ligestilling med adelen, bl.a. med ret til at købe "frit", dvs. adeligt jordegods, lige ret til embeder mv.

På stændermødet i september-oktober 1660 blev Frederik 3. først erklæret for arvekonge og siden for enevældig. Dermed blev Københavns politiske privilegier ret illusoriske, idet alene retten til at købe jord blev stående.

Efter enevælden

Efter 1660/61 blev København for alvor Danmarks og Norges hovedstad, idet alle de nye statsinstitutioner såvel som flåden og en stor del af hæren blev placeret i København. Byens forsvar blev forstærket ved færdiggørelsen i 1664 af Kastellet, der blev bolig for 2000 soldater med hustruer og børn. Endvidere blev 1685-92 den store bastionsrække Nyværk opført, der gik NØ for Christianshavn til havnens munding lige ud for Kastellet.

Byen oplevede også store tragedier i disse årtier. Fra juli 1711 til juni 1712 rasede den værste pest i byens historie, og mindst 22.000 af byens ca. 60.000 indbyggere døde. De værste tab efter pesten var netop genvundet, da endnu en katastrofe ramte den hårdt plagede by. 20.10.1728 legede nogle børn med levende lys i Skt. Clemensstræde tæt ved Vesterport. En kraftig vestenvind bevirkede, at 2/3 af byen brændte i løbet af de næste to dage.

Læs videre om Københavns historie efter 1728.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig