Christoffer Valkendorf, 1525-17.1.1601, dansk rigshofmester. Valkendorf tjente i kancelliet, da han i 1556 indsattes som lensmand på Bergenhus. Her hævdede han med stor myndighed norske interesser over for hanseater og englændere. 1561 ledsagede han Frederik 2.s yngre broder Magnus til Øsel, som han forsvarede under Den Nordiske Syvårskrig. 1569 sendtes han til Island og 1571 til Gotland. Efter at have skabt orden i monarkiets fjerneste afkroge udnævntes Valkendorf i 1574 til rentemester ("finansminister"). Som statholder i København fra 1579 traf han alle administrative afgørelser og blev rigets mægtigste mand efter kongen. Under Christian 4.s umyndighed var han en af de fire regeringsråder. Sagen om henrettelsen af den færøske fribytter Mogens Heinesen i 1589 førte til hans tilbagetræden, men i 1596 fik han oprejsning med udnævnelsen til rigshofmester. Den efterhånden hovedrige Valkendorf optrådte som gavmild mæcen; i Valkendorfs Bog på Københavns Rådhus opregnes hans mange velgerninger mod hovedstaden.