Københavns bastionære befæstning

Efter Christian 4.s tronbestigelse i 1596 blev der indledt en omfattende udbygning af Københavns middelalderfæstning. I løbet af 1600-tallet ændrede fæstningsbyggeriet byen og dens forsvarsværker markant. Udbygningen og den efterfølgende udvidelse af befæstningen skal forstås i sammenhæng med den centraliseringsproces, der efterhånden gjorde København til rigets absolut vigtigste by.

Mod havnen blev befæstningen indledningsvist udbygget ned langs vestsiden af Slotsholmen, hvor Tøjhushavnen med Proviantgården og Tøjhuset blev anlagt som en ny udrustningshavn for flåden. Mellem 1606 og 1624 blev middelalderfæstningens mure revet ned og erstattet af jordvolde, der langt bedre kunne absorbere virkningen af kanonkugler. De nye volde fulgte stort set middelalderfæstningens forløb fra stranden langs Vester Voldgade, Nørre Voldgade og tilbage mod stranden langs vestsiden af den nuværende Gothersgade og Kongens Nytorv.

Voldene blev forsynet med bastioner, der gav forsvarerne bedre muligheder for skyde langs med selve volden under en fjendtligt stormangreb. Uden om voldene og bastionerne blev der anlagt en bred voldgrav.

Fra 1617 til 1623 blev byen udvidet med anlæggelsen af Christianshavn, der blev befæstet med en vold og bastioner mod Amager. Herefter begyndte den store udvidelse af befæstningen mod nordøst med anlæggelse af en ny Østervold frem mod Sankt Annæ Skanse (det senere Kastellet). Den nye Østervold og forsvarsværkerne ved Sankt Annæ Skanse var stort set færdige og blev forsvaret med held, da svenske tropper angreb under Stormen på København i 1659.

I årene efter det succesfulde forsvar blev Sankt Annæ Skanse udbygget til Kastellet, og Vestervold og Nørrevold blev udbygget og forstærket med større bastioner. Den sidste store udvidelse blev gennemført med udvidelsen af Christianshavns Vold, der var færdig i 1692. Forlængelsen af Christianshavns Vold mod nord (Nyværk) frem til havneindløbet over for Kastellet skabte en stor befæstet havn og gav plads til anlægge Holmen, der helt op i 1900-tallet blev den danske flådes hovedbase.

De store udvidelser af befæstningen i løbet af 1600-tallet gjorde byen betragteligt større. Arealet bag voldene blev næsten firdoblet fra middelalderbyens omkring 70 hektar til omkring 270 hektar på land i midten af 1800-tallet.

I sommeren år 1700 blev København bombarderet af en forenet svensk-nederlandsk-engelsk flåde i Kongedybet i optakten til Store Nordiske Krig. Bombardementet var kortvarigt og anrettede ingen større skader, men det viste en ny trussel om skibsbombardementer fra Øresund. De to første søforter ved navn Trekroner og Prøvestenen blev derfor anlagt i 1713. De forfaldt imidlertid ret hurtigt, og de blev sløjfet igen i henholdsvis 1731 og 1767. Anlæggelsen af Lynetten begyndte i 1766 og anlæggelsen af det nuværende Trekroner begyndte i 1787. Ingen af dem var færdige, da København næste gang blev angrebet igen under Englænderkrigene.

Københavns Bombardement i 1807 viste tydeligt, at den bastionære befæstning, der grundlæggende var udtænkt i renæssancen, nu lå for tæt omkring byen og var forældet. Der gik imidlertid yderligere godt 50 år, inden København fik en ny befæstning. Efter bombardementet blev der etableret et demarkationsområde foran Københavns Vold på Sjællandssiden, hvor der af militære hensyn var begrænsninger på, hvad der måtte bygges. Demarkationsområdet gik fra volden til en linje omkring de nuværende Falkoner Allé-Jagtvej-Strandboulevarden.

Da Københavns indbyggertal i løbet af 1800-tallet voksede kraftigt, lagde befæstningen og demarkationsområdet efterhånden en stærk begrænsning på byens udvikling. I 1850’erne blev demarkationsområdets ydergrænse rykket ind til søerne og byportene blev sløjfede, men først i 1867 blev Københavns Vold endeligt nedlagt som forsvarsværk, og overtaget af Københavns Kommune.

Det meste af Københavns Vold og voldgraven blev sløjfet, men dele er bevaret og kan ses i parkerne langs Nørre Voldgade og Østre Voldgade. Kastellet fortsatte som kaserne. Det har fortsat enkelte militære funktioner og er i dag et af Europas bedst bevarede bastionære befæstningsanlæg. Christianshavns Vold blev opretholdt som forsvarsværk og kom dermed til at indgå i Københavns moderne befæstning helt indtil 1916. Den blev herefter udlagt som folkepark og er i dag velbevaret.

• Københavns middelalderbefæstning
• Københavns moderne befæstning
• Københavns historie efter Reformationen
• Københavns historie 1728-1914