Trekroner, søfort ved indsejlingen til København. Det første Trekroner, som fungerede 1713-31, lå nordligere end det nuværende, der blev anlagt 1787 og udvidet 1828. 1864-69 opførtes kasematbygningen i beton og et fyrtårn af jern. Kanoner placeredes på kasematbygningen og langs fortets facer og flanker.

Faktaboks

Etymologi
Søfortet har navn efter tre kroner.

Under 1. Verdenskrig var Trekroner bemandet med 750 soldater, tjente derefter som skolefort og nedlagdes i 1932. 1934-40 var det udflugtssted. Under 2. Verdenskrig brugtes Trekroner af den tyske besættelsesmagt. Siden stod fortet tomt indtil 1984, da det blev købt af Statens Bygningsfredningsfond (nedlagt 1997) og fredet; herefter fik publikum igen adgang. Trekroner drives af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Se også Københavns befæstning.

Om søfortet Trekroner på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig