Rundetaarn, (1654 Regentz Taarnet, 1705 Det Runde Taarn), astronomisk observatorium i forbindelse med Trinitatis Kirke i København, bygget 1637-42; det har aldrig fungeret som kirketårn. Christian 4. var bygherre og måske arkitekt; muligvis var det dog Hans van Steenwinckel d.y.
Rundetaarn er inspireret af italiensk, tysk eller fransk arkitektur og opført som en 34,8 m høj, lisenprydet cylinder i rødt og gult murværk. Opgangen sker ad en ca. 210 m lang, trinløs sneglegang med otte (71/2 fulde) vindinger. Fra sneglegangen er der indgang til Bibliotekssalen over Trinitatis Kirke.
Under et ophold i København i 1716 red den russiske zar Peter 1. den Store til hest op ad sneglegangen, mens hans hustru, Katarina 1., kørte i karet. Platformens gelænder er signeret af kunstsmeden Caspar Fincke. Rebusindskriften, dateret 1642, er forfattet af Christian 4.
Som tårnets første officielle navn, Regium Stellæburgum Hafniense ('Københavns Kongelige Stjerneborg'), viser, var observatoriet tænkt som en efterfølger til Stjerneborg på Ven. Christian 4. tilgav aldrig Tycho Brahe, at han i 1597 forlod Danmark, og Rundetaarn blev virkelig en slags kongelig Stjerneborg med krypter med oplukkelige låg ned i platformen. Instrumenterne befandt sig øverst i tårnet, hvor inspektørboligen nu er.
Den første astronom var den aldrende elev af Tycho Brahe Chr. Longomontanus. Først med Ole Rømer i slutningen af 1600-t. kom der for alvor gang i observationsvirksomheden. Københavns brand ødelagde i 1728 observatoriet, og mangelen på instrumenter satte astronomien meget tilbage.
Pga. de stigende problemer med lys fra byen flyttedes observatoriet i 1861 til Østervold (se Astronomisk Observatorium i København). I 1929 opførtes det nuværende folkeobservatorium.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.