Jystrup Kirke

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Jystrup er den opført i kridtkvadre og kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug, mens norddøren er muret til. Spor efter døren kan stadig ses i murværket, ligesom flere af de oprindelige vinduer, hvoraf der var to i hver langmur.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Det gotiske våbenhus kan være en smule ældre end ombygningen af koret. Det har et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og herover spidsbuede blændinger i et spidsbuet felt.

Omkring år 1500 byggede man koret om, så det fik dets nuværende udseende. Korets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. ornamentale murnicher. I samme periode opførte man det uanseelige tårn, som på tre sider har fladbuede glamhuller og i taggavlen et enkelt, fladbuet felt.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Den romanske døbefont af granit er af en sten. Den har en næsten cylinderformet kumme med skrå undersider. På skaftet er der en svær rundstav, mens foden er kegleformet.

Indmuret i korets væg er der desuden et gotisk vægskab, som er udhugget af en egestamme.

Altertavlen fra omkring år 1620 er fra højrenæssancen. Den har i storstykket fire arkader, som flankeres af to korintiske søjler med prydbælter, som har udskårne storvinger på ydersiderne. Arkaderne adskilles af en karyatide, som er en helfigur, der holder en gesims, samt nedenunder en kvindelig herme, dvs. en halvfigur på en halvsøjle. I arkaderne er der skrifsteder, og i topstykket er der et felt med et maleri af gravlæggelsen.

Prædikestolen fra 1628 er udført i den sene renæssance. Den har i de store felter portalrammer med fremstillinger i relief af evangelisterne. Fagene adskilles af kvindehermer, som forestiller dyderne tro, klogskab, håb og den fjerde uden attributter, dvs. særlige kendetegn.