Faktaboks

Sogn
Jystrup Sogn
Provsti
Ringsted-Sorø Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Ringsted Kommune

Jystrup Kirke i august 2004.

.

I Jystrup Kirke er der bevarede kalkmalerier og inventar fra middelalderen, og der er bevaret en altertavle og prædikestol fra renæssancen.

Kirken ligger på en bakke centralt i Jystrup lige syd for Jystrup Sø. Byen ligger omtrent 12 kilometer nordøst for Ringsted.

Kirkebygningen

Bygningen består af et romansk skib, som man i den gotiske periode forlængede mod øst, så koret og skibet går i et. Derfor kalder man kirken et langhus. Ligeledes i den gotiske periode opførte man et våbenhus mod syd og et tårn mod vest.

Jystrup Kirke står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Den romanske kirke

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Jystrup er den opført i kridtkvadre og kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug, mens norddøren er muret til. Spor efter døren kan stadig ses i murværket, ligesom flere af de oprindelige vinduer, hvoraf der var to i hver langmur.

Tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Det gotiske våbenhus kan være en smule ældre end ombygningen af koret. Det har et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og herover spidsbuede blændinger i et spidsbuet felt.

Omkring år 1500 byggede man koret om, så det fik dets nuværende udseende. Korets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. ornamentale murnicher. I samme periode opførte man det uanseelige tårn, som på tre sider har fladbuede glamhuller og i taggavlen et enkelt, fladbuet felt.

Det indre

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kalkmalerier i Jystrup Kirke

I Jystrup Kirke er der kalkmalerier fra to perioder. På skibets ribber og væg er der gotiske malerier fra 1425-1475. Vægmaleriet viser en helgenen Sankt Erasmus, mens der på ribberne er geometriske borter.

Korets hvælv har bevaret dele af en sengotisk udsmykning fra 1500-1525. Den er meget usædvanlig, da den afbilder en sammenstilling af bispehelgener med Maria i solgissel og Kristus som smertensmand. Maria i solgissel kaldes den særlige afbildning, hvor der er en mandelformet lysglorie omkring Maria med barnet og Kristus som smertensmand viser Kristus, der fremviser sine sår.

Inventar og gravminder i Jystrup Kirke

I Jystrup Kirke er bænkene udskiftet til de nuværende, hvis gavle efterligner det gotiske formsprog. Derudover er inventaret fra flere forskellige perioder med særligt middelalderen og renæssancen rigt repræsenteret.

Middelalderen

Den romanske døbefont af granit er af en sten. Den har en næsten cylinderformet kumme med skrå undersider. På skaftet er der en svær rundstav, mens foden er kegleformet.

Indmuret i korets væg er der desuden et gotisk vægskab, som er udhugget af en egestamme.

Renæssancen

Altertavlen fra omkring år 1620 er fra højrenæssancen. Den har i storstykket fire arkader, som flankeres af to korintiske søjler med prydbælter, som har udskårne storvinger på ydersiderne. Arkaderne adskilles af en karyatide, som er en helfigur, der holder en gesims, samt nedenunder en kvindelig herme, dvs. en halvfigur på en halvsøjle. I arkaderne er der skrifsteder, og i topstykket er der et felt med et maleri af gravlæggelsen.

Prædikestolen fra 1628 er udført i den sene renæssance. Den har i de store felter portalrammer med fremstillinger i relief af evangelisterne. Fagene adskilles af kvindehermer, som forestiller dyderne tro, klogskab, håb og den fjerde uden attributter, dvs. særlige kendetegn.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig