Kontakten med europæerne udsatte inuit for hidtil ukendte sygdomme, der mange steder fik epidemisk karakter og reducerede befolkningerne kraftigt. Et andet resultat af kontakten med europæerne var en teknologisk udvikling med indførelse af nye materialer, våben og redskaber. Samtidig hermed fik introduktion af kristendom en markant indflydelse på inuits sociale mønstre og forestillingsverden.
Kontakten med europæerne betød også en voksende afhængighed af kontakt med verden udenfor, hvilket blev særligt tydeligt efterhånden, som der blev etableret butikker, skoler, sygehuse/klinikker, socialhjælp, pensioner mm. Endnu en voldsom ændring har inuit-folkene været udsat for som følge af kontakten med omverdenen: Nye bosættelsesmønstre.
Traditionelt var inuit meget nomadiserende, fordi det var afgørende for deres overlevelse at være netop dér, hvor årstidens fangstdyr dukkede op. I takt med introduktion af butikker, kirker, skoler og sygehuse er befolkningerne blev langt mere bofaste. Hertil kommer, at der flere steder har været tale om egentlige tvangsflytninger som følge af de enkelte landes politiske beslutninger.
Den her i korthed skitserede udvikling foregik dog i meget forskellige tempi i det enorme område, hvori inuit boede og bor – en udvikling, som i forskelligt omfang blev styret af de fire nationalstaters interesser i forhold til inuit samt af lokalområdernes ressourcer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.