Hemmet Kirke

Kirken består af romansk kor og skib, hvortil i sengotisk tid er tilføjet et sakristi på korets nordside og et tårn ud for skibets norddør. Materialet er i de nedre partier – og i det indre på triumfvæggen – granitkvadre over en sokkel med skrå kant, mens de øvre er af rå kamp og importeret tufsten. Skibets retkantede norddør er stadig i brug, mens den søndre er blændet og indvendig står som niche i muren. Af romanske vinduer er kun korets østvindue at finde på oprindelig plads, men det er blændet og står nu som udvendig niche. Vinduet er afdækket af en rundbuet monolitoverligger med to modstillede dyr i relief.

I det indre er korbuen bevaret med affasede kragbånd (dvs. at de nederste sten, som buen hviler på, er skåret skråt af). Skibet dækkes af et fladt bjælkeloft, mens et krydshvælv i den senere del af middelalderen er indsat i koret.

Sakristiet er opført af genanvendte kvadre fra korets nordmur og munkesten. Trekantgavlen, der må formodes at have stået med trappeformede kamtakker ved opførelsen, smykkes af tre spidsbuede blændingerover dobbelt savskifte (dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad). Rummet overdækkes af et oprindeligt krydshvælv og står i forbindelse med koret via en fladbuet dør, mens en adgangsdør i østmuren er sekundær.

Tårnet, der på usædvanlig vis og ligesom ved nabokirken i Sønder Bork er placeret ved skibets nordside, er opført af munkesten, men er vanen tro repareret og skalmuret mange gange i tidens løb. Murankre med årstallene 1776 på den søndre trekantgavl og 1788 på vestfacaden vidner om dette. Dog er den nordre blændingsgavl bevaret med en dekoration svarende til sakristiets, hvorimod gavlenes formodede kamtakker også her er forsvundet. Den nedre stokværk, tårnrummet, dækkes af et krydshvælv og har fra starten fungeret som kirkens våbenhus.

Korhvælvets sengotiske udsmykning, der senest er renoveret i 2005, består af sparremønstre i rød okker på ribberne samt et våbenskjold på nordkappen. Mest iøjnefaldende er dog østkappens store passerroset (rød okker og dekomponeret sort, som i den nærliggende kirke i Lydum) omfattende syv integrerede cirkler, der øverst, ved en lille ”øsken” af form som et kors illuderer en medaljon, der via sparremønstringen forbinder sig til hvælvets slutsten.

Ældst af kirkens inventar er granitdøbefonten, der har en kraftig, attisk randprofil over en ellers glat kumme. Til det romanske alterbords opførelse er anvendt kvadre af jernal.

På alteret står en trefløjet tavle fra 1955 indeholdende figurer fra en sengotisk tavle fra omkring år 1500. I midten er Gud Fader med Kristus omgivet af Maria med barnet og en helgen, og i fløjene apostlene. Prædikestolen, der har opgang fra koret gennem triumfmuren, er fra omkring år 1575 og er et rigt udsmykket snitværk, der har paralleller i kirkerne i Sønder Bork og Lønborg. Et tidligere altermaleri fra 1902, Kristus, efter forlæg af Carl Bloch, er ophængt på korvæggen.

I og omkring kirken er der flere gravsten fra 1600-tallet og frem, og i kirken hænger en mindetavle opsat i 1620 af Ribe-bispen Iver Hemmet (1564-1629) over forældrene, sognepræst Iver Gregersen (ca. 1530-1601) og hustru.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Hemmet Kirke på Sogn.dk