Faktaboks

Haraldsted Kirke
Sogn
Haraldsted-Allindemagle Sogn
Provsti
Ringsted-Sorø Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Ringsted Kommune

I Haraldsted Kirke er der fra middelalderen bevaret kalkmalerier og et rigt inventar. Det skyldes formentlig helgendyrkelsen knyttet til Knud Lavards Kapel, en ruin ca. 700 meter mod øst. Her blev Knud Lavard i 1131 dræbt i Haraldsted Skov, hvorefter hans lig blev ført til sognekirken.

Den ligger i den lille landsby Haraldsted omtrent seks kilometer nord for Ringsted.

Kirkebygningen

Kirken består af et romansk skib, som man i den gotiske periode forlængede mod øst, så koret og skibet går i et. Derfor kalder man kirken et langhus. Ligeledes i den gotiske periode opførte man et sakristi (et præsteværelse), et våbenhus mod syd og et tårn.

I Haraldsted Kirke står det anseelige romanske skib hvidkalket, mens de gotiske tilbygninger er i blank mur med synlige byggematerialer og hvidkalkede detaljer. Kirken har røde tegltage.

Den romanske kirke

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Haraldsted er den opført i frådsten og kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug i omdannet form, mens norddøren er muret til. Der har i skibet været tre vinduer i hver langmur, og af dem er flere bevaret i murværket i tilmuret stand.

Tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sene gotiske periode omkring år 1500 opførte man sakristiet på nordsiden af det daværende romanske kor. Det har på alle sider et lille, fladbuet vindue i et spidsbuet murfelt. I begyndelsen af 1500-tallet rev man den romanske kirkes kor og vestlige gavl ned og byggede et nyt kor i to fag, og man opførte det høje våbenhus. Tårnet har angiveligt i den nederste del rester af et senromansk tårn, men i dets nuværende form er det sengotisk. Alle de gotiske tilbygninger har trappeformede taggavle med kamtakker og forskellige systemer af blændinger, og i tårnet er der til alle sider under taget i spidsbuede murfelter tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd.

Det indre

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kalkmalerier i Haraldsted Kirke

På korets vægge er der kalkmalerier fra den sengotiske periode omkring år 1520-1530. De er usædvanlig, da de i bunden har afbildet paneler. Herover er der dekorative ranker, og i det ene fag ses desuden Jomfru Maria i solgissel. Det kaldes den særlige afbildning, hvor der er en mandelformet lysglorie omkring Maria med barnet.

Inventar i Haraldsted Kirke

I Haraldsted Kirke er der bevaret et rigt inventar fra den gotiske periode i middelalderen, ligesom der er større inventarstykker fra renæssancen.

Middelalderen

I korets andet fag står der en usædvanlig døbefont fra 1300-tallet. Den er støbt i jern i en bægerform, men den er kun 60 cm høj, hvorfor den er opstillet på en muret fod.

Fra 1520 er der i koret bevaret dels en oprindelig, gotisk korbænk, dels en degnestol. Fra 1525 er der bevaret skibets syddør, og den er et ypperligt snedkerarbejde. Korbuekrucifikset fra samme år hænger på sin traditionelle plads mellem skibet og koret.

Haraldsted Kirke har desuden bevaret et særdeles fornemt monstranshus fra 1527, som er et rigt udskåret arbejde. Det blev brugt til at huse monstransen, som man inden Reformationen i 1536 brugte til at fremvise den indviede hostie, dvs. oblaterne, for menigheden, så de kunne tilbede den.

Renæssancen

Alterbordets forside er fra 1550-1575. Det er fra den tidlige renæssance, og det efterligner en træmosaik, såkaldt intarsia. Midt i feltet er der en rudefigur og to runde medaljoner, hvori der er et brystbillede af en mand og en kvinde i tidstypiske dragter.

Altertavle fra 1601 er udført i højrenæssancen. Den har i storstykket ni rundbuede arkader, som er adskilt med korintiske pilastre, dvs. halvsøjler, over hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. På siderne er der helsøjler med prydbælter og udskårne storvinger. Topstykket har en enkelt arkade, og ved siderne og på dets gavl står der figurer af Kristus og evangelisterne. Storstykkets felter har malerier af Kristi lidelseshistorie, mens topfeltet har et billede af opstandelsen.

Prædikestolen er fra den sene renæssance omkring år 1625. Den er sikkert udført af snedkeren Hans Holst. Den har fire fag, der er adskilt af hermer, som forestiller tro, håb, kærlighed, mådehold og styrke. I fagenes felter er der afbildninger af bebudelsen, korsfæstelsen, opstandelsen, dommedag.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig