Hanning Kirke

Bygningen er en romansk kvaderstenskirke bestående af kor og skib, hvortil der formentlig har været knyttet en nu nedrevet apsis ved korets østfacade. Om den nedrevne apsis vidner genanvendte, krumhugne kvadre i korets murværk. Til skibets vestende føjer sig en mulig, senmiddelalderlig tårnunderdel, mens våbenhuset ved sydsiden er fra sengotisk tid. Kirkens nuværende tårn er fra 1939 og er tegnet af arkitekt Kristian Jensen.

Kvadermurene hviler på en profileret dobbeltsokkel bestående af rundstav (dvs. et profileret bånd) og skråkant. Særlig velbevaret fremstår kirkens nordside med tre romanske vinduer i brug – to i skibet, ét i koret. Den oprindelige norddør er dog tilmuret, mens syddøren er i funktion, begge er retkantede, og desuden er en præstedør i korets sydside tilmuret. Over præstedøren, der dækkes af en glat tympanon (dvs. overligger over døren), er der i murværket indføjet en runesten, den såkaldte Hanningsten.

Tårnunderdelen, der nu fungerer som vestforlængelse, er udelukkende af granitkvadre, hvilket også er tilfældet for det nye tårns vedkommende. Her er der i vestgavlen etableret en bred, rundbuet portal, kirkens nuværende hovedindgang.

I kirkens indre, hvor loftet udgøres af et fladt bjælkelag, er den brede, romanske korbue med profilerede kragbånd (dvs. de nederste sten, som buen hviler på) bevaret.

Kirkens ældste inventarstykke udgøres af granitdøbefonten af bægerbladstypen på kubisk fod med hjørneansigter og sløjfeornamenter.

Fra senmiddelalderen er bevaret et mindre krucifiks af træ, mens et par stolegavle bærer årstallet 1583.

Prædikestolen, der har en samtidig himmel, er et rigt udskåret snitværk fra omkring år 1600, mens altertavlen er et par årtier yngre, dog med staffering (dvs. bemaling og udsmykning) og formentlig malerier fra 1752. Sidstnævnte med motiver af Nadveren i midtfeltet flankeret af Kristus og Moses.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Hanningstenen

• Hanning Kirke på Sogn.dk