Høve Kirke

Høve Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Høve er kirken opført i rå og kløvet kampesten samt en del frådsten – særligt i kirkens østlige del. Den romanske kirke er meget anseelig med flere murværksdetaljer, og kirkebygningen er formentlig en af de ældste i området (se også Eggeslevmagle Kirke).

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er i dag tilmuret og anes svagt, mens norddøren er noget udvidet i nyere tid. I koret har der været et vindue i hver af de tre sider, mens skibet har haft tre i hver langside. Alle disse er i dag tilmurede.

De tre glatte, romanske gavle (dvs. to på skibet og en på koret) er alle bevaret.

Tårnets underdel er fra romansk tid, tilføjet i 1100-tallet. Det er opført af kampesten, som, i modsætning til kor og skib, er tilhuggede. Den sydlige side er skalmuret med små sten, dvs. at man har opbygget nyt murværk uden på det gamle, og med flere ommuringer er mange dele af de oprindelige forhold svære at spore med det blotte øje. Indvendigt er tårnerummet delt i to ved en oprindelig kampestensmur.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Høve Kirke udnyttede man de nye muligheder indenfor arkitektur og håndværk. I første halvdel af 1400-tallet opførte man således de både høje og smukke hvælv i kor og skib, ligesom at man i løbet af senmiddelalderen tilføjede et sakristi og et våbenhus samt forhøjede det eksisterende tårn.

Sakristiet, dvs. et præsteværelse, har en glat gavl med toptinde, som er blevet muret om i nyere tid. På hvert hjørne af bygningen er der opført støttepiller. Indvendigt er rummet dækket af et oprindeligt hvælv.

Våbenhuset er i stor stil ombygget i nyere tid, men den gotisk udformede gavl med trappeformede kamtakker er bevaret.

Tårnets gotiske overdel er udført i munkesten. Mod syd, vest og nord er der glamhuller, som er indsat i et spidsbuet spejl. Også tårnets gavle er blevet ombygget i stil med sakristiets gavl med toptinde.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Døbefonten er en monolit, dvs. den er hugget ud af én sten.

Et korbuekrucifiks fra omkring 1250-1300 i unggotisk stil er bevaret i kirken. Sengotiske træk ved tornekransen og dele af korsarmene vidner om senere tilføjelser. Krucifikset hænger i dag på en af kirkens vægge, hvorimod det oprindeligt har været placeret på korbuen, mellem skib og kor.

Prædikestolen er udført i ungrenæssancestil omkring år 1575. Typisk for perioden er prædikestolen opdelt i flere fag, dvs. sider, adskilt af søjler, hvis skafter er udsmykket med dekoration og blade. Hvert fag har et storfelt med rundbuede portaler, hvorunder tre af disse der er indsat reliefskårne bladranker og en bladkrans med et hoved. Under den fjerde portal er der kassette- og planteværk. I relief er der i hvert felt også buster, tre mandlige og en kvindelig.

Altertavlen er udført omkring år 1600 i højrenæssancestil. Altertavlen er arkitektonisk opbygget med et storstykke, som deles af søjler i tre lige store felter, som også er inddelt på midten. De i alt seks felter indeholder malerier med motiver fra Det Ny Testamente. Storvingerne på siderne af storstykket ender foroven i et fuglehoved og forneden i en fugleklo, som holder en kugle. Vingerne er desuden sirligt dekoreret med forskellige detaljer. Over storstykket er der en udkragende baldakin med stjernehimmel, hvorpå topstykket er placeret.