Eggeslevmagle Kirke

Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Eggeslevmagle er skibet opført i rå eller kløvede kampesten samt små frådsten. I hjørnerne er der indsat større frådstensblokke. Murværkets karakter tyder på, at kirken er af meget høj alder, måske fra omkring år 1100, og stenene er lagt i stenrækker på højkant eller på nogle steder i det såkaldte sildebensmønster (opus spicatum).

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Den høje, rundbuede syddør er bevaret, dog i omdannet form. Den oprindelige norddør er i dag tilmuret og ses som en indvendig blænding, dvs. murniche. Kun to af de oprindelige vinduer ses i dag, begge i skibets sydmur. De er sat af frådsten og har været relativt brede.

Den romanske kirke er ikke bevaret i sin helhed. Ved udgravninger og arkæologiske undersøgelser er det konstateret, at koret har haft apsis og at der ved skibets vestende har stået et romansk tårn i samme bredde som det nuværende. I skibets vestgavl, over hvælv, er der tre oprindelige, rundbuede åbninger. Disse vidner om den oprindelige tårnbygning ved skibets vestende og er levn af et såkaldt galleri, dvs. en balkon, på den øvre etage, hvorfra gudstjeneste kunne overværes. I åbningernes side er der indridsninger i pudsen, nogle fra kirkens ældste periode fra 1100-tallet. Bl.a. ses en kriger i kjortel med skjold og sværd samt forskellige skibe og ornamenter.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Eggeslevmagle Kirke benyttede man sig af de nye muligheder for arkitektur, og de gotiske tilbygninger er alle fortrinsvis opført af munkesten på en syld, dvs. underdel, af kampesten. Alle de gotiske tilbygninger er meget sene og er alle opført efter opførelsen af hvælv i skibet. Dette skete i løbet af 1400-tallet, og opførelsen af to hvælv side om side skabte det to-skibede rum, som findes i Eggeslevmagle i dag.

Tårnet i vest er antagelig den ældste af de gotiske tilbygninger. Det er omtrent samtidigt med skibets hvælv, som er opført i 1400-tallet. Rester af det romanske tårn står tilbage i det nuværende tårns murværk. Tårnets gavle har tidligere været gotisk udformet med trappeformede kamtakker, men de står i dag med en enkelt toptinde. Trappehuset på tårnets sydside er en gotisk tilføjelse.

Omkring år 1500 nedrev man korets østgavl og forlængede koret mod øst. Det ”nye” kor afløste den oprindelige apsis. Korets gavl er glat og har en toptinde og to fodtinder. På korets syd- og østside er der støttepiller, lige ved det indvendige hvælvs støttepunkter. På korets norside er der, i stedet for støttepiller, opført et sakristi.

Sakristiet er samtidigt med korforlængelsen, hvilket afsløres i opbygning og murværk, som går i et med korets murværk.

Det store våbenhus er formentlig fra begyndelsen af 1500-tallet, hvilket gavlens sengotiske blændingsdekoration vidner om. Bygningen er nederst overvejende opført af granit med tilhuggede kvadersten i hjørnerne – materiale som muligvis kan stamme fra det nedrevne romanske tårn. I de øvre dele af murværket er der en del gule sten mellem munkestenene.

Ældst i kirkerummet er den unggotiske døbefont, udført af gotlandsk kalksten.

Altertavlen er udført omkring 1450-1500 og er altså fra den sengotiske periode. Det er en fløjaltertavle med 34 billedskårne figurer, et krucifiks og relieffer. Bag figurerne, på både sidefløje og i midterfeltet, er der malerier som baggrund. Tavlen hviler på en predella, dvs. et fodstykke, som hæver tavlen op over alterbordet. På predellaen er der malet tekst og dekoreret med malede blomster. Altertavlens bemaling på både figurer, rammeværk og baggrundsmalerier er en bemaling fra omkring 1690. Den blev fremdraget i 1983, ligesom at den i 2016-2017 blev restaureret efter at en varmeanlægsskade havde beskadiget den værdifulde bemaling.

Over den middelalderlige døbefont hænger der en fontehimmel. Den dateres til omkring 1600 og består af tolv bøjler, som øverst samles i en fire-sidet knop. Fontehimlen bærer en rekonstrueret bemaling fra omkring 1699.

Prædikestolen er udført omkring 1604 i højrenæssancestil. Typisk for perioden er prædikestolen inddelt i fem fag, dvs. sider, med rundbuede arkader, der inddeles af søjler. Nogle af felterne står tomme, mens der er reliefskåret udsmykning (figur) i et af felterne. Foroven og forneden er der latinske indskrifter, samt i et felt initialer for giverne og årstallet 1604. Prædikestolen afsluttes forneden af en underbaldakin.

I skibet er der ophængt et krucifiks, udført omkring 1853. Det er udført af billedkunstner J. A. Jerichau (1816-1883), støbt i malm og malet i lyse farver.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er formentlig fra begyndelsen af 1900-tallet. Det består af bænke med trekantsgavle med spidsbueformede fyldninger.

I koret er der ophængt trætavler med kisteplader og kistebeslag på. Disse stammer fra kister, der dateres fra omkring 1611 til omkring 1624, og som tidligere har stået i krypten under koret. Alle kisteplader og -beslag er forgyldt eller af messing/bronze og udsmykket med engle, englehoveder, våbenskjolde og planteornamentik samt indskrifter.