Greve Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod syd, og mod sydvest findes et nyere, separat afsnit. Rundt om kirkegårdens ældre dele er der mure af munkesten og kridtsten. Lige vest for kirken er den store præstegård bygget ind på kirkegården, og tårnet og præstegården befinder sig dermed kun tre meter fra hinanden. Kirkegårdens hovedindgang er en senmiddelalderlig portal mod nord. På kirkegården fandtes engang en kirkelade, som siden er forsvundet.

Kirken består af et romansk kor med apsis og skib, opført af kridtkvadre og frådstenskvadre, et senromansk våbenhus og et sengotisk tårn. Tidligere lå der også et kapel på kirkens nordside.

I den ene af kirkens ældste dele, nemlig skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer fra da kirken først blev bygget. Over hvælvene, som er fra omkring år 1400, kan man f.eks. se rester af de oprindelige vinduer som har været ret små og siddet helt op under det oprindelige træloft. Oprindeligt havde kirken ligesom alle andre to indgangsdøre, nemlig en mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er den mod nord stadig i brug, mens alle spor af døren mod syd er forsvundet i senere ombygninger. I apsissen, dvs. den halvrunde afslutning på koret, ses en meget usædvanlig detalje, nemlig to blændinger, altså nicher i muren, som opdeles af søjler. Helt mod øst ses en tredje niche, som kan have været et vindue oprindeligt.

I første halvdel af 1200-tallet fik kirken sin første tilbygning, nemlig våbenhuset ud for skibets norddør. Det er bygget af munkesten, og er udvendigt udsmykket med et savskifte, dvs. en række hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Tårnet er opført ad to omgange, og mens den nederste del er fra begyndelsen af 1400-tallet, er tårnet øvre del opført i årene omkring år 1500. Overgangen mellem den ældre og yngre del er tydeligt synlig ved en afsat på murene knap halvvejs oppe. Inde i det høje tårnrum er der på hver fri murflade en spids spareblænding, som var en murniche man indbyggede for at spare på byggematerialet, som for hele tårnets vedkommende er munkesten. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og på ydersiden af tårnets nordside fører en trappe i et trappehus op til de øvre etager. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med hver syv trappeformede kamtakker og otte blændinger, altså dekorative murnicher.

I 1600-tallet eller 1700-tallet blev der bygget en gravkælder under koret, som har et tøndehvælvet loft. På korets sydside sidder der et lille vindue som oplyser gravkælderen.

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men tidligere har der været både romanske, gotiske, barokke og historicistiske dekorationer.

Inventaret i kirken stammer fra flere perioder. Kun døbefonten har overlevet fra middelalderen, mens særligt 1600-tallet er stærkt repræsenteret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med tovsnoning, dvs. et udhugget tovmønster, langs kummens rand, og har tidligere været bemalet.

I kirken findes en karakteristisk alterbordsforside, som er lavet på samme værksted som den i Reerslev Kirke. Den blev malet i 1604, mens selve alterbordsforsiden nok er lidt ældre. Alterbordsforsiden er udsmykket med malerier af Kristus samt apostlene Peter og Johannes. Malerierne opdeles af udskårne hermefigurer, altså figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle.

Prædikestolen er i renæssancestil, og er fra 1617 eller kort før. Den rigt dekorerede prædikestol er opbygget af fire fag, som er udsmykket med relieffer af bebudelsen, hyrdernes tilbedelse, opstandelsen og Kristi dåb.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, antages at være fra 1652. De er rigt udsmykket med hver to pilastre (halvsøjler) på gavlene og et englehoved. Til hver bænkerække er der en fint udskåret dør. Mens gavlene er holdt i træfarve med intarsia, er selve bænkene malet i brune og sorte nuancer.

På alteret står et stort krucifiks, som er fra 1875.

I kirken findes en række gravminder, herunder et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1661 samt en række gravsten fra perioden 1620-1688 i kirkens gulv. Ved skibets sydmur står desuden et hvidt marmorgravminde fra 1795.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Greve Kirke på sogn.dk