Grønning Kirke er en sognekirke, der ligger ensomt placeret i mark- og skovområde. Den ligger nær digteren Jeppe Aakjærs hjem Jenle.
Grønning Kirkes sengotiske tårn har gavle mod syd og nord med saddeltag over.
Grønning Kirke er en sognekirke, der ligger øst for selve Grønning by i den østlige del af halvøen Salling. Bygningen ligger ensomt placeret i mark- og skovområde.
Gennem Grønning by går Aakjærsvej, opkaldt efter digteren Jeppe Aakjær, hvis hjem, Jenle, er placeret mod nordøst. Umiddelbart nord herfor ligger herregårdene Nørgaard og Astrup, hvis ejere gennem tiden har præget kirken.
Den i formen noget ukurante kirkegård følger ældre skel og omgives af stendiger med en græsbeklædt top. Ved indgangspartiet mod øst er kirkegårdslågen ophængt i to murede piller med pyramideformet afslutning.
Kirken blev istandsat i 1964. Arbejdet indebar ændringer både ind- og udvendigt. Her ses Grønning Kirke fra nordøst.
Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, herunder tårnet med høje gavle og øst-vest vendt sadeltag.
Bygningen udgøres af en romansk apsis, et kor og et skib med to sengotiske tilføjelser i form af et tårn i vest og et våbenhus mod syd. De romanske bygningsdele er opført i granitkvadre over en skråkantet sokkel. Disse dele står i blankt facademurværk med synlige sten og med hvidkalkede detaljer på nordsiden.
Ved syddøren (i våbenhuset) er der søjler med kraftige baser og kapitæler samt en tympanon, dvs. en overligger over døren, hvorpå der er udhugget en dyrefigur. Norddøren er tilmuret. Desuden ses tilmurede vinduer i nordsiden på koret og skibet.
Det sengotiske tårn er bygget i genanvendte kvadre og munkesten. Størstedelen af tårnet er hvidkalket på nær de nederste dele i kvadre, som står i blankt facademurværk. Opgangen til tårnets mellemstokværk, dvs. mellemetagen, sker udefra via et trappehus på nordsiden. De nord-syd vendte gavle er ombyggede og har blændingsfelter, dvs. felter med flere murnicher.
Det sengotiske våbenhus er primært opført i munkesten og står i dag hvidkalket. Soklen er af kampesten og marksten. Øverst i murværket ses et savskifte, dvs. rækker, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Indvendigt i våbenhuset er der indsat et skakternet kvader i skibets murværk vest for sydportalen.
Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet dækkes af gråmalede bjælkelofter, mens apsissen har halvkuppelhvælv. Stoleværket er malet i en mørkeblå farve med mørkerøde hynder. En skillevæg adskiller koret og apsissen. Herpå er alterprydelsen udført og på hver side er der rundbuede stukportaler som indgang til apsis, udført i slutningen af 1700-tallet. Tårnrummet er dækket af krydshvælv og forbindes med skibet via en spids tårnbue. I et af hjørnerne er der en stor indmuret niche.
Hele kirken har tegltag på nær koret, som har blytag. Kirkens tagværk er blevet ombygget, men der findes enkelte ældre dele bevaret. Tagkonstruktionen over koret er udført med et gavlspær placeret over gavlkrone og med syv hanebåndsspær.
Kirken blev istandsat i 1964. Arbejdet indebar ændringer både ind- og udvendigt.
En del af det historiske inventar stammer fra 1700-tallet, men der findes både ældre og nyere dele.
Ældst i kirkerummet er døbefontens fod af sandsten. Den er formentlig udført i 1100-tallet. Den er senere ændret, men stilen kan henføres til den gotlandske stenhugger Hegvald. På fodens hjørner er der løvehoveder (det ene hugget om til et englehoved). Kummen er nyere og tilføjet i 1964. I tårnrummet står der desuden en anden døbefont, formentlig romansk med profiler på kumme og skaft.
Kirkens dåbsfad er sydtysk og udført omkring 1575. I bunden er der en fremstilling af bebudelsen.
Prædikestolen er et renæssancearbejde fra 1605 og muligvis ændret senere. Kurven fremstår nu meget enkel med blanke, rektangulære storfelter og ligeså blanke gesims- og postamentfelter. Storfelterne flankeres af runde hjørnesøjler. Nederst hænger der udskåret ornamentik.
I kirken findes der en træplade med initialer og et årstal (1640).
Kirkens alterstager er skænket i 1724 og 1725. Alterkalken er fra 1752 og har initialer for Mads Hastrup (1700-1767), ejer af Eskær, og hustru Dorothea Lassen (1722-1752).
Kirkens klokke er støbt i 1758 af Caspar König (1699-1780) og bekostet af Mads Hastrup.
Den noget usædvanlige alterprydelse er opsat i slutningen af 1700-tallet. Den består af en niche i skillevæggen ind mod apsissen, hvorover der er en brændende urne samt en trekant med Jahves navn på hebraisk i strålekrans.
I kirken er der ophængt to mindetavler fra 1700-tallet. Den ene er en marmortavle over Jens Maygaard (død 1743), forvalter på Astrup. Den anden er et nyklassicistisk epitafium, dvs. en mindetavle, over Pollene von Gersdorff (død 1789) med portrætmedaljon over en ligkiste. Øverst krones epitafiet af en ørn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.