Gamborg Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Gamborg er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Angiveligt er syddøren endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til.

Både korets og skibets østlige gavle er glatte. Skibets har øverst en tinde. Korets gavl er helt muret om, men den har en nyre cirkelblænding, dvs. en rund, dekorativ murniche, og en indmuret billedsten fra den romanske periode, som skal forestille en flynder. Der er ligeledes en nyere cirkelblænding på korets nordmur over et tilmuret romansk vindue.

Den vestlige del af skibet er opført i den senromanske periode.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode opførte man tårnet over skibets vestlige del, der i dag tjener som indgang, og våbenhuset med kamtakket gavl mod syd, der i dag er ligkapel. Tårnet er tværstillet, hvilket vil sige, at det har gavlene mod nord og syd, hvilket er atypisk. Dets mure er prydet af store, spidsbuede murnicher i den nederste del og i gavlenes den øverste del er der hele fem spidsbuede nicher med glamhuller til klokkernes lyd. Kammene er prydet af små tinder i top, bund og midtvejs.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet er præget af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Altertavlen fra begyndelsen af 1800-tallet er fra den klassicistiske periode. Den er bygget arkitektonisk op med store søjler af form som balustre, og herover er der en høj, trekantgavl. Mellem søjlerne er der malerier af bebudelsen, nedtagelsen af korset efter Carl Blochs billede i bedestolen i Frederiksborg Slotskirke, og til højre ses transfigurationen eller forklarelsen, hvor Kristus i lysende skikkelse taler med Moses og Elias foran tre af disciplene.

Prædikestolen er udført i traditionel udformning og i samme stil som altertavlen. Den har i fagene arkader med malerier og på hjørnerne søjler i form af balustre.

Døbefonten er fra 1950. Den er udført af Carl Bjerring, og den har på siderne relieffer.

Ved våbenhusets dør er der opstillet en ligsten over maleren Jens Juels forældre, degnen Jørgen Jørgensen og hustruen Elizabeth Juel, som døde i henholdsvis 1796 og 1799.