Fodby Kirke

Kirkegården er omgivet af en mur af flækkede kampesten med en række tagsten øverst. Hovedindgangen med kørelåge er placeret mod sydøst.

Kirken består af et romansk kor og skib af teglsten. Den har tre gotiske tilbygninger, som er en forlængelse af koret, et tårn mod vest og et våbenhus mod syd.

Kirken er hvidkalket med røde tegltage.

Kirken fra slutningen af 1100-tallet udmærker sig ved sine rige, smukt formede enkeltheder, der viser et nært slægtskab med kirkerne i Sorø og Ringsted.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er den tilmurede norddør delvist ødelagt af et senere tilkommet vindue, mens syddøren endnu er i brug og velbevaret. Koret har bevaret sit vindue mod nord, der er blændet i lysningen. Skibet har haft tre vinduer i hver langmur, som alle er muret til, men endnu synlige.

Såvel kor som skib har bevaret deres romanske gesims. Den består af et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, mellem to rundede led. Gesimsen fortsætter på skibets vestlige gavl. Skibets østlige gavl er glat, bortset fra de trappeformede kamtakker.

Våbenhuset fra sengotisk tid er opført omkring år 1500 i munkesten. I begge sidemure er der to skydeskårsagtige glugger. Syddøren er rundbuet i et spidsbuet felt. Taggavlen har over et savskifte oprindelige højblændinger, dvs. dekorative murnicher, og over dem kamtakker.

Tårnet er opført af munkesten. Det er også sengotisk. Mod vest er der en nyere dør, som nu bliver brugt som hovedindgang. Trappehuset i syd er fra samme tid og af vanlig sengotisk type. Under taget er der mod nord, vest og syd fladbuede glamhuller til klokkernes lyd i spidsbuede felter. Tårnets gavle har kamtakker og dekorative højblændinger.

Kort før reformationen forlængede man koret med et kort fag. På langsiderne har man efterlignet den romanske gesims. Et nu ændret, spidsbuet sydvindue har skåret sig op i gesimsen og kan derfor ikke være helt oprindeligt. Korets østlige taggavl har kamtakker og et fint system af blændinger.

Støttepillerne på skibets nordside er fra tiden efter 1850.

Inde i kirken er væggene kalket hvide. Rummet bærer præg af de murede, hvælvede lofter. I den senere middelalder, måske allerede omkring år 1400, har man i skibet indbygget to stjernehvælv. Våbenhuset og tårnrummet har oprindelige krydshvælv. Korets krydshvælv er fra 1870, og i triumfvæggen er den smukke korbue bevaret.

Skibets tagværk er fra den sene middelalder.

Bortset fra nogle uidentificerede fragmenter samt en murstensimitation i korbuen er der kun en gengivelse af Sankt Kristoffer med Jesusbarnet på armen bevaret. Den er fra den gotiske periode omkring år 1375-1400.

Billedet er forholdsvis stort og nemt synlig, når man kommer ind i kirkerummet. Sammen med de øvrige gengivelser af Sankt Kristoffer kan kalkmaleriet fortælle om helgenens popularitet i middelalderen og anvendelsen af hans billede.

Udsmykningen på triumfvæggen over hvælv, som stadig kan ses, når man er på loftet, er meget velbevaret, og den er en ud af kun tre kendte udsmykninger fra Fodbyværkstedet. Denne udsmykning er senromansk og fra årene 1240-1260. Maleriet gengiver otte ud af 12 apostle under arkader i en apostelfrise. Mindst to af disse har attributter, der viser hvem de er, hvilket er forholdsvis tidligt i forhold til andre udsmykninger. På grund af maleriernes bevaringstilstand og detaljer er de vurderet som særdeles bevaringsværdige.

Inventaret i kirken er i store træk fra 1500- og 1600-tallet.

I skibets østende er der herskabsstole fra år 1585. Nordsidens to gavle har pilastre, dvs. halvsøjler, og krones af en cirkelskive under en trekantgavl med tre spir. På cirkelskiven er der malet et våbenskjold.

Prædikestolen er fra højrenæssancen omkring år 1600. Den er sikkert af Abel Schrøder den Ældre. Fagene har i storfelterne figurer af evangelisterne i relief, der fylder de rundbuede, flade nicher. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, med nøgne kvinder nu uden attributter, dvs. særlige kendetegn. Rygpanelet er fra omkring år 1630-1640 med et tvillingdelt arkadefelt, hvis pilastre har fladsnit i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter.

Skibets kirkebænke er fra ca. 1620. Gavlene har søjler med kannelurer, dvs. lodrette riller, og krones af trekantgavle med tre spir. De samtidige døre har arkadefelter.

Døbefonten af eg har form som et timeglas. Den er fra midten af 1600-tallet, og den sekssidede fod har bruskmasker i relief.

I kirken hænger der et maleri på lærred fra år 1888, der tidligere har tjent som alterprydelse. Det forestiller korsfæstelsen og er af L. Sarauw efter et maleri af Peter Paul Rubens.

Som alterprydelse tjener en bronzestatue af Anker Hoffmann fra 1987. Den afbilder Jakobs kamp med englen.

Desuden skal nævnes en præstestol i koret fra 1600-tallets første årti og en degnestol fra ca. 1650 samt skibets syddør fra den sengotiske periode og døren til våbenhuset fra midten af 1500-tallet.

I våbenhuset og i kortilbygningen er der to gravsten fra henholdsvis 1660 og 1708. Førstnævnte har et øvre felt med en kartouche, dvs. et felt, hvor der ses en omtrent legemsstor, frontal halvfigur af den afdøde. I stenens to øverste hjørner i bruskornamenterne er afbildet to figurer af en engel og døden, som begge peger med en pil på mandsfiguren.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Fodby Kirke på Sogn.dk