Fjelsted Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten. I Fjelsted er murene dog muret om, hvorfor de har mistet deres oprindelige detaljer.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug, mens norddøren angiveligt er muret til.

Skibets østlige gavl er glat, mens der på korets gavl er en dekoration af små rundede buer øverst i gavltrekanten og nedenunder to rækker af savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Ud over det præges gavlenes af deres kamme, der på utraditionel vis har fået påsat vindskeder.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode byggede man i Fjelsted Kirke et våbenhus på skibets sydside med kamtakker og højblændinger samt et tårn mod vest. Tårnet har svære støttepiller, og glamhullerne klokkernes lyd er sat i murnicher, der begynder i højde med skibets mure. Dets taggavle har høje, dobbelte nicher samt små tinder i toppen og bunden af kammene.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I korbuen står der en romansk døbefont af granit. Den er smykket med et græsk kors og hoveder på hjørnerne af foden.

Der er ligeledes bevaret et sengotisk korbuekrucifiks, der hænger på korets nordmur. Som navnet antyder hang det oprindeligt på den traditionelle plads over korbuen.

Prædikestolen er et udsøgt arbejde fra renæssancen, og den er formentlig fra samme værksted som altertavlen. Den har i fagene arkader med relieffer, og på hjørnerne har den hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.

Altertavlen fra 1615 er fra højrenæssancen. Den er bygget arkitektonisk op med store korintiske søjler med høje ornamentale bælter om bunden. I midten er der et nyere maleri af korsfæstelsen, og mellem søjlerne er der i siderne arkader med skriftsteder. Yderst har altertavlen dekorative vinger, og på toppen en dobbeltarkade med kristusmonogrammet Chi-Rho samt de græske bogstaver alfa og omega, som til sammen betyder, at Kristus er den første og den sidste.