Farum Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod syd og nord, er omgivet af hvidkalkede mure, flere steder af kløvet kampesten samt af elmehæk. Kirkegårdens hovedindgang befinder sig mod nord og fører ned til den gamle landsby. I nyere tid blev der indrettet en køreport mod vest. På kirkegården ligger et ligkapel fra 1891 og et materielhus fra 1903. Tidligere lå der også en kirkelade på kirkegården. Lidt sydvest for kirken ligger en cirkulær annekskirkegård fra 1967.

Kirken består af et romansk kor med apsis og et skib fra 1100-tallet, som er opført i rå og kløvede kampesten, et senromansk våbenhus samt en forlængelse af skibet mod vest og et tårn fra 1400-tallet.

I den ældste del af bygningen er der bevaret flere oprindelige detaljer, selvom de udvendige mure i dag er stærkt præget af senere istandsættelser. Det oprindelige, cirkulære vindue i apsissen er således stadig i brug, hvilket også gør sig gældende for den oprindelige dør mod nord i skibet. Af de oprindelige seks vinduer i skibet er der spor efter et enkelt over hvælvene. Noget usædvanligt er der også i murværket spor efter oprindelige, murede vægbænke.

Kirkens ældste tilbygning er det senromanske våbenhus ud for skibets norddør. Det henføres til omkring år 1300 ud fra dets blændingsdekorationer, dvs. dekorative murnicher. Der er tre cirkelblændinger, en tredelt blænding adskilt af lisener (halve søjler) over døren samt to fine blændinger på hver side af døren, som øverst er trekløverformede og er blændet med sten i sildebensmønster.

Senere blev skibet forlænget med ét fag med en tilbygning af munkesten og genbrugte sten fra den nedrevne vestgavl. Ved samme lejlighed blev buen mellem koret og skibet udvidet og ændret til en spidsbue.

Mod vest står kirkens tårn i munkesten, som er lidt smallere end skibet og blev forberedt samtidigt med skibets forlængelse. Tårnet er ret lavt og har kun to stokværk (etager), som tilgås gennem et samtidigt trappehus mod nord. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en stor spidsbue, og på hver væg ses en spidsbuet blænding. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med hvidtede blændinger.

Kirkens tagværker er nye og lavet af fyr. Indvendigt præges kirken af sine hvidtede vægge og krydshvælvede lofter, der spænder over hele kirkerummet.

Der er enkelte kalkmalerier i kirkens apsis og skib. I apsissen er der meget fragmentariske spor efter en kalkmalet dekoration, som forestiller scener fra Det Nye Testamente og Jesus, mens der på skibets nordvæg er malet et indvielseskors.

Kirkens inventar er fra mange forskellige århundreder, lige fra døbefonten, som er fra kirkens opførelsestid, til de helt moderne lysekroner.

Det ældste inventarstykke er som nævnt den romanske sandstensdøbefont, som er rigt udsmykket med palmetter efter skånsk forbillede.

Altertavlen fra 1599 blev i 1951 ført tilbage til sin oprindelige skikkelse. Det er en såkaldt ”katekismustavle”, dvs. at den er udsmykket med forgyldte indskrifter af katekismer, som er kortfattede huskeregler om kristendommen.

Alterbordet er nyt, men på det sidder et panel i renæssancestil fra omkring 1599.

Prædikestolen fra omkring år 1600 er beslægtet med flere andre stole fra Bernt Snedkers værksted i Slangerup. Prædikestolen er opbygget i fire fag, som adskilles af mandlige og kvindelige hermer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle. I hovedfelterne er der relieffer af evangelisterne.

I kirken findes en række gravminder, blandt andet tre mindetavler fra 1715, 1850 og 1864 samt fire gravsten fra perioden 1652-1804. Hertil findes på kirkegården fem interessante historiske monumenter fra perioden 1828-1857.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Farum Kirke på sogn.dk