Ejby Kirke (Køge)

De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Ejby er den opført i den lokale grønne sandsten, man finder ved Lellinge.

Skibet har i hver langmur haft to eller tre små, romanske vinduer, og der har i skibet oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til men temmelig ødelagt. Som noget temmelig enestående ved en sjællandsk kirke har begge haft reliefprydet tympanon, dvs. en udsmykket, bueformet overligger over døren.

Den fra syddøren viser den velsignende Kristus tronende på regnbuen. Norddørens tympanon er et modstykke til syddørens, og her ses der en fremstilling af det onde i al sin hæslighed i form af en lindorm.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Angiveligt omkring år 1400 rev man det romanske kor ned og opførte det nuværende i et med skibet. I den første del af 1500-tallet fik koret sin rige, etagedelte blændingsgavl. Også i 1500-tallet kom det store tårn til. Dets taggavle havde glatte kamme indtil midten af 1800-tallet, hvor man opførte kamtakkerne og murede taggavlene om.

Lidt senere i 1500-tallet er sakristiet og våbenhuset kommet til, og de har begge gesimser med bloktænder, dvs. de små trappelignende gesimser øverst på murene, kamtakkede gavle og blændinger på taggavlene.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I koret står kirkens døbefont fra omkring år 1300. Den er af gotlandsk kalksten, og den ret lave kumme har ligesom foden en indristet udsmykning. Langs mundingen ses der en bølgeranke, og herunder er afbildet de 12 apostle adskilt af søjler. Den spinkle, næsten cylindriske fod er udsmykket med fire figurer, som viser en siddende konge med et spyd (måske Sankt Knud), en siddende konge med en økse (Sankt Olav), Kristus og endelig en figur i lang kjortel. De er alle adskilt af stiliserede træer.

Altertavlen fra 1596 er i renæssancestil af den såkaldte baldakintype. Det skyldes, at tavlen er bygget op omkring to korinthiske søjler med prydbælter, som holder en stor baldakin med et tredelt topstykke med trekantgavl. Som et levn fra den tidlige renæssances katekismustavler deles storstykket i seks felter, hvori der ses skriftsteder. Topstykkets arkader har relieffer af kobberslangen, korsfæstelsen og Kristi dåb. Til siderne ses topvinger formet af pelikaner, som man troede, opfostrede sine unger ved sit hjerteblod, hvorfor de blev symbol på Kristi selvopofrelse.

Prædikestolen fra 1625 er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er udført af Hans Holst (født før 1619, død efter 1640), mester for prædikestolen i Sankt Nicolai Kirke i Køge, fra hvilken man genkender den tredje herme fra øst samt et markant mandshoved, der måske er et selvportræt på en af underbaldakinens bøjler.

Den har fire slanke fag med indeholder arkader, hvis pilastre, dvs. halvsøjler, og bueslag er lavet med elegant intarsia, dvs. træmosaik. I arkadernes nicher med muslingeskaller øverst står de fire evangelister, og på hjørnerne står der elegante hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, med nøgen overkrop.

I Ejby Kirke er der et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1804 samt fire gravsten fra perioden omkring 1625 til 1786.