Døstrup Kirke (Tønder Kommune)

Kirken er på alle sider omgivet af kirkegården, som i 1942 blev udvidet mod vest. Den oprindelige kirkegård er omhegnet af et dige af kløvede kampesten til alle sider, bortset fra mod nord hvor diget er af rå kampesten. Vestudvidelsen fra 1942 er omgivet af træer.

Kirken består af apsis, kor og skib fra senromansk tid, opført i meget varierende byggemateriale. Apsissen, koret og triumfbuen er bygget af granitkvadre og nogle steder af rå kampesten og munkesten. Skibet er primært af munkesten, bortset fra gavlene som er af rå kampesten. I gotisk tid blev der opført et tårn med et yngre trappehus, samt en stor, nordre tilbygning. To sakristier, et kapel og et våbenhus fandtes tidligere, men er nu alle revet ned.

Den romanske del af bygningen er opført ad flere omgange, sandsynligvis med koret først og skibet senere ad to omgange. Dette kan ses i to skifter, dvs. vandrette lag i soklen, byggematerialer og tagværket. Apsissen er også muligvis først påbegyndt efter koret. Der findes ikke spor efter oprindelige vinduer nogen steder, og de to vinduer i apsissen stammer sandsynligvis fra 1857.

Det gotiske tårn er af ”Tørninglen-typen”, hvilket vil sige at den foruden spir har fire trekantede gavle, én i hvert verdenshjørne. Oprindeligt havde tårnet en vestdør, som siden blev tilmuret, indtil tårnrummet i 1857 blev omdannet fra materielrum til våbenhus, hvor en ny vestdør blev indhugget. På tårnets nordside blev der i renæssancen opført et trappehus, som fører op til de højere stokværk. I øverste stokværk er der to glamhuller i hvert verdenshjørne, men kun de østre og nordre er gamle.

I 1734 blev der på skibets nordside opført en tilbygning kaldet ”den ny kirke”. Dette gjorde man for at afhjælpe en mangel på kvindestole, som havde været et problem for kirken i 10 år. Bygningen er opført i teglsten, og er forbundet med skibet via en rundbue.

Tidligere havde kirken flere sidebygninger, herunder to sakristier, et kapel og et våbenhus. Det ene sakristi stod sandsynligvis nord for koret, og må derfor have været revet ned i 1734, da den nuværende tilbygning blev opført. Det andet sakristi var en lille bygning, opført i 1772, som stod nordøst for apsissen. Den fladbuede dør er stadig synlig som en tilmuret blænding.

Et kapel stod sandsynligvis nord for skibet, indtil også det måtte rives ned for at gøre plads til tilbygningen mod nord. Endelig fandtes der et våbenhus, som blev revet ned i 1857, men det er usikkert, hvor det stod. Sandsynligvis stod det dog foran skibets norddør.

Oprindeligt er kirken opført med bræddelofter, men i perioden 1400-1450 blev korets loft erstattet af et hvælv. Tårnrummet er dækket af et hvælv med ribber af kvarte sten.

I koret og skibet findes en række kalkmalerier fra perioden 1500-1630, som forestiller ranker og blade. Over korbuen findes også en malet passerroset. På skibets hvælv blev der i 1956 fundet spor af sengotiske kalkmalerier, som var udformet som rødbrune plantestængler. Også på skibets nordvæg blev der i 1911 og 1920 fundet rester af et kalkmaleri, der forestillede en befæstet by, en kronet konge og en rytter med hævet krumsværd. Disse er i dag hvidtet over.

Døbefonten, som med al sandsynlighed er kirkens ældste inventarstykke, er romansk og af granit. Foden er udsmykket med ret ødelagte mandshoveder i hvert hjørne. Over døbefonten hænger en fontehimmel fra begyndelsen af 1600-tallet i brungrå nuancer.

Alterbordet er oprindeligt romansk men er ændret i både gotisk tid og senere. Det er opført af munkesten, tuf og frådsten. I oversiden findes en ødelagt helgengrav af tuf, som indeholder en sammenrullet blyplade, der omslutter blandt andet en knoglestump og pergamentstrimler med helgennavne. Alterbordsforsiden er reliefskåret og stammer fra slutningen af middelalderen eller starten af renæssancen.

Kirken har to korbuekrucifikser: Det ene er unggotisk og stammer fra omkring 1250-1275, og er af samme type som korbuekrucifikserne i Oksbøl og Varnæs Kirker. Det andet korbuekrucifiks er sengotisk og stammer fra perioden 1450-1475.

Prædikestolen og den tilhørende himmel stammer sandsynligvis fra 1601, og er meget typisk for egnen karakteriseret ved en fremspringende karnap.

Altertavlen er i senrenæssance og stammer fra 1643. Malerierne på altertavlen er fra 1800-tallet og viser Kristi bøn i Getsemane, en Golgata-scene samt nadveren.

På den nordre tilbygnings østvæg hænger kirkens eneste epitafium, som er fra 1687 og bekostet af Mette Andersdatter, sat som minde over hende selv, sin mand Jenss Mickelsen og deres fire sønner. I samme tilbygning findes to romanske gravsten af granit, det ene udsmykket med et græsk kors, det andet med et latinsk kors. Hertil findes rundt om kirken adskillige historiske gravstene fra perioden 1699-1850.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Døstrup Kirke på sogn.dk