Carl von Linné var en svensk naturforsker og læge. Carl von Linné blev allerede som ung internationalt anerkendt for sit system til klassificering af planter, dyr og mineraler.
Carl von Linné voksede op i et præstehjem i Råshult i Småland. Han kom i 1716 i kontakt med lektoren og lægen Johan Rothmann (1684-1763), som lærte ham grundbegreberne i medicin og introducerede ham til Joseph Pitton de Tourneforts og Sebastian Vaillants arbejder om blomsternes struktur.
I 1727 blev han indskrevet på Lunds Universitet, hvor han boede hos lægen Kilian Stobæus (1690-1742), hvis store naturvidenskabelige bibliotek han studerede grundigt. Her læste han Vaillants afhandling om planternes køn, og derved tændtes gnisten, som førte til gennemførelsen af hans livsværk.
Efter sin eksamen i Lund begyndte Carl von Linné på medicinstudiet i 1728 på Uppsala Universitet. I 1732 sendtes han på Kungliga Vetenskaps-Societetens initiativ på en rejse til Lappland. Det botaniske materiale indsamlet på rejsen var allerede ved hjemkomsten bearbejdet så vidt, at han straks (1732) kunne publicere Florula Lapponica (Lille Lapplandsflora).
I 1735 rejste Carl von Linné til Holland, hvor han fik doktorgraden i medicin på en afhandling om malaria. For at få et akademisk embede var det dengang en betingelse, at man havde disputeret i udlandet. Linné knyttede hurtigt kontakter til en række videnskabsmænd og interesserede mæcener, og det var gennem sit venskab med den hollandske læge og botaniker Herman Boerhaave, at han kom i forbindelse med den rige direktør for det hollandske ostindiske kompagni Georg Clifford (1685-1760).
Clifford ansatte Linné som huslæge og direktør for sin store botaniske have, Hartecamp, med fri bolig og finansiering af hans publikationer og tillige af en rejse til England, hvor Linné stiftede bekendtskab med mange af datidens berømtheder.
Carl von Linné kvitterede hurtigt med registrering af Cliffords bibliotek og ved at udgive et pragtværk om den botaniske have, Hortus Cliffortianus (1737). 1735-38 udgav han syv epokegørende værker. Med disse udgivelser var det teoretiske grundlag og de metodiske retningslinjer skabt for udgivelsen af hovedværket Species Plantarum, der udkom 1753, og som klart og præcist giver en oversigt over alle på det tidspunkt kendte planter, og som i dag er udgangspunkt for den moderne botaniske navngivning eller nomenklatur.
Det var Carl von Linnés erklærede hensigt at bringe orden i alle naturobjekter. "Før jeg var 23 år, havde jeg konciperet og udtænkt alt", skriver han ca. 1730. Hvad han havde udtænkt, skulle blive en sand revolution inden for den systematiske biologi. Inspireret af Vaillants afhandling undersøgte han nøje blomsternes kønsorganer, og han udarbejdede et system baseret på støvbladenes og griflernes antal, form og placering.
Dette system, "sexualsystemet", blev pga. sin praktiske anvendelighed det mest udbredte system til klassifikation af planter. At et klassifikationssystem, der hviler på simple talforhold, ikke nødvendigvis afspejler de reelle slægtskabsforhold, er indlysende. Linné var selv klar over, at systemet var kunstigt, og han har da også i Philosophia Botanica (1751) opstillet 67 familier i et system, som i højere grad afspejler planternes naturlige slægtskabsforhold. Dyre- og mineralriget blev inddelt i grupper efter lignende principper; her gælder det ligeledes, at navngivningen tager sit udgangspunkt i et af Linnés værker, nemlig Systema Naturæ (1735).
Mere varig betydning fik Carl von Linnés metode til navngivning og karakterisering af planter. Ifølge denne "binære nomenklatur" anvendes kun to ord i plantenavnet, et for slægten, fx Anemone, og et for arten, fx ranunculoides, der viser, at det drejer sig om den gule anemone. Til en komplet beskrivelse hører desuden en beskrivelse af slægten, hvortil arten hører, plantens naturlige udbredelse mv. Det er i dag stadig et krav, at den formelle beskrivelse og navngivning af nyopdagede arter offentliggøres med et navn og en beskrivelse, der opfylder Linnés krav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.